Lørdag d. 16.02.

Væggeuret ringede kl. 05.00 – det var lidt tidligt, men flyveren lettede kl. 08.20 mod Sydney, som var næste destination på vores fantastiske rejse. Vi skulle nu tage afsked med de 3 skønne hunde, vi har boet, leget, badet og snakket med de sidste 14 dage og allerede der vidste jeg, det blev hårdt at sige farvel i lufthavnen. Bilen pakket til bristepunktet og afsted til lufthavnen, hvor vi skulle tage afsked med vores svigerinde. Puha det var ikke nemt.Inden vi fik set os om, var vi fløjet 30 min tilbage i tiden og vi havde nu ca. 7 timer i Sydney. Vi tog en taxi ind til bådene, som alle sejlede i forskellige retninger. Vi skulle med båden fra warff 3 til Manley Beach. Min storebror synes, vi skulle se stranden, operahuset og broen, vi kunne ikke være mere enige. Sikke da en oplevelse og mulighed for at se nogle af Sydney’s store ikoner.Taxichaufføren der kørte os ind til byen havde tilbudt at komme og hente os igen, det var godt nok pænt af ham, så vi ringede til ham og vupti som vi kom gående op ad vejen, kom han imod os. Perfekt. I lufthavnen nåede vi en øl inden turen gik videre til Gold coast og 6 dage med flere skønne oplevelser.Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

På egen hånd i Adelaides gader

Uge nummer 2 skulle bruges på egen hånd, min storebror skulle arbejde. Vi downloaded app’en Metro matrix, så vi kunne finde rundt i Adelaide med bus, tog og tram. Når vi lige fik at vide hvor og hvordan busserne gik, så var det ikke så slemt. Vi var inde i byen, tog en tur ud i storcentret Marion og så en tur ind til byen igen torsdag, da vi egentlig skulle i Harbour Town og bytte Michaels trøje han havde købt, da vi sad i bussen, konstaterede vi, at vi ikke havde trøjen med samt bussen kørte den forkerte vej, hvert fald i forhold til Harbour Town 😂😂 vi skiftede bus og kører ind til byen, hvor vi endnu engang så andre butikker end de andre dage vi havde været derinde. Det er lidt voldsomt så stort det er hernede.

Torsdag aften (valentinsdag) skulle vi mødes med min storebror i Glenelg til aftensmad. Vi fandt den skønneste burgerbar, næsten med udsigt over vandet. På vejen hjem kørte vi igen ad små gader og veje, hvor vi så mange flotte huse, stranden og blot sugede til os ad Adelaide’ liv.

Fredag var sidste dag ved min storebror og svigerinde. Michael og jeg tog en hurtig tur i Harbour Town for at bytte den famøse trøje. Vi mødes med vores svigerinde og mellemste barn i Marion butikscenter, de havde været inde og købe konfirmationsgave til hende. Det flotteste Pandora armbånd med et helt særligt vedhæng. Hjemme igen, kufferterne skulle pakkes og vi skulle en sidste gang i poolen. Til aften fik vi endnu engang den lækreste BBQ. Min storebrors forældre med deres nye partnere samt min svigerindes forældre kom til spisning. Det var sjovt og hyggeligt at møde dem alle og en mega skøn afslutning på 14 helt igennem fantastiske dage. Wauu hvor er vi heldige at have så skønne mennesker omkring os. De har åbnet deres hjem og hjerte, for at vi kan få den fedeste ferie.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Et meget venligt folkefærd

Er de her i Australien. Det er helt vildt. Det er ikke kun overfor os turister, det er også overfor deres medmennesker. De hjælper hinanden, de hilser, de passer på hinanden.

Kom til at tænke på en artikel jeg læste på aoh.dk, at de ville sende mistery shoppers i gågaden butikker, de kan virkelig lære noget af menneskerne hernede.

Der er altid undtagelser, det er der også hjemme, men vi synes overordnet set at det er et meget venligt land…

… Og der er pænt og rent her. Det er ikke mange skraldespande vi kommer forbi og trods det ligger der ikke meget skrald her i Adelaide. Jeg er ikke klar over om de render rundt tidligt morgen eller sent aften og samler skrald op, men pænt er her.

Husene er også et skriv værdigt. Jeg er ikke så berejst, men de steder jeg har været på sommerferie, har husene ikke været så pæne, forstået på den måde at så er der bygget lidt til der, så er der hængt et stykke plastik op der og sat et 3. Stykke afskærmning op. Det er der ikke på samme måde her. Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig, men er virkelig blevet positivt overrasket. Der er mega flot her, husene er skønne, mange af dem er pænt vedligeholdt, der er ikke nogen der er decideret faldefærdige og der er meget stedsegrønt her i form af store planter, træer og palmer.

Jeg glæder mig til at se, hvordan det ser ud på Gold Coast og i Brisbane.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Livet er fedt her.

Vi har det mega godt her, der er alt slags sommervejr både sol, blæst og en lille smule regn, det kan dog kun duftes og høres, ikke ses, fordi det er så tørt og varmt hernede så fordamper det hurtigt.

Tirsdag (5.) tog jeg min første løbetur i SA, det var mega hårdt og super fedt og med mit nye fede ur fra mine skønne kolleger, ja så er det ingen sag hverken at finde rundt eller se hvor langt jeg har løbet.

Ved middagstid tog vi ind i det lokale Shopping center, hvor vi kiggede på butikker. Vi besøgte også en stor alkoholbutik. Hernede ligger det seperat fra de almindelige fødevarebutikker. Efterfølgende kørte vi hjem efter vores svigerinde og derfra til stranden hvor vi fik KÆMPE store is ved Royal Copenhagen og hoppede i havet, det var dejligt.

Onsdag tog vi en tur ind til centrum, vi stillede bilen i udkanten og tog sporvognen ind. Vi var på det lokale marked, som mod forventning havde mange butikker åben, vi skal derind igen på tirsdag, på egen hånd, der skal min storebror arbejde. Det var stort, der var alt fra frugt og grønt til fisk og små boder med mad. Efterfølgende gik vi tilbage gennem Botanisk have, som også er et kapitel for sig.

Til aften skulle vi mødes med andre danskere i Adelaide. Den første onsdag i hver måned mødes de på forskellige restauranter til noget mad, drikke og hygge. Jeg har tit set billeder på Facebook, som min storebror uploader, nu oplever jeg det på egen hånd, det er bare for uvirkeligt. Det er der mange ting, der er hernede og jeg suger til mig og nyder det.

Jeg er sindssyg glad for endelig at være her, opleve min storebrors verden, se hans nærområde og bare være omkring ham i hans rette element. Det er helt ubeskriveligt.

Torsdag skulle vi lige trækkes i gang, børnene er ved at være trætte og trængte aller mest til en dag ved poolen, det får de i morgen. I dag skulle vi til Victor Harbor og se pingviner. Vi tog en mega omvej derned, det var ganske bevidst for derved fik vi set stederne hvor min storebror og svigerinde blev viet og efterfølgende holdt fest.

Vi var forbi færgen, der sejler til Kangaroo Island for til sidst at nå endestationen 😉😉

På vejen hjem provianterede vi til BBQ, som skulle vise sig at blive noget af en oplevelse.

Mændene lavede mad, børnene dækkede bord og jeg skypede med min skønne arbejdskollega. For selvom der er fedt i SA, så er det dejligt at høre livstegn hjemmefra. 😘

Jeg gik lykkelig i seng kl. ca. 23, for vi havde alle smagt kænguru. Pølserne på grillen var kænguru og det smagte lækkert. Selv vores mindste på 12 år, som skal have ketchup til alt, inhalerede en pølse på ingen tid.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

De første dage i Adelaide

Efter at have ligget hele dagen (søndag) i poolen, kørte vi sidst på eftermiddagen en tur, I håbet om at se vilde kænguruer og koala bjørne. Vi nåede ikke langt før de første mange stod på vinmarkerne. Og sådan blev det ved. Vi så Ca. 50 kænguruer, men desværre ingen koalaer. Da vi kom hjem, gik vi en tur, for de må jo være her, de der søde og bløde dyr, men heller ikke her var der held. Min storebror mener, at vi nok skal få nogle at se.

I dag (mandag d. 04.02.) skulle vi besøge Michaels mor og Kurt. Vi kørte hjemmefra tidligt, da vi på vej derop skulle forbi Gyngehesten med tilhørende dyrepark og The whispering wall. Pludselig siger min mand, jeg er sikker på, der sad en koalabjørn, vi troede ikke på ham, men vendte bilen for tænk sig, hvis det var rigtigt – og det var det!!! Der sad den, oppe i træet og kiggede ned på os. Vi stirrede på hinanden i længe uden at den overhovedet gjorde antræk til at synes, det var træls, at de jyder stod der.

Så kunne vi tjekke den af på listen også. Videre til The big rocking horse Og Wildlife park, som i sig selv var en kæmpe oplevelse, da vi kunne håndfodre kænguruer, klappe alpaka’er og gå blandt påfugle, ænder, får, geder og en mangfoldighed af fugle.

The whispering wall 🤫 er en mur der er bygget for at holde vandet tilbage. Den er 400 meter lang, har den rigtige bue og hældning til at du kan stå på den ene side og hviske til de andre på den anden side. Du hører det bare endnu bedre end hvis vedkommende står ved siden af dig, det var vildt at opleve.

Vi sluttede af ved vores danske familie, Michaels mor og papfar, hvor de bød på lækkert middagsmad. Det var dejligt at besøge dem, de er nogle helt fantastiske mennesker, som har taget så godt imod os både hernede men også helt generelt i deres liv. Det betyder virkelig meget for os. At vi føler os velkomne 😍😍

Jetlagget havde ikke helt lagt sig, så der gik ikke 5 minutter efter vi var kørt ud af indkørslen, så sov vi alle 😂😴😂 det skal vi lige vænne os til, at kroppen stadig har en del at sige. Det har vi ikke prøvet før.

Det har været nogle vilde første dage og der kommer heldigvis mange flere.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Turen down under

De sidste 14 dage har ikke været de sjoveste og siden mandag har været et rent helvede, men da vi stod op torsdag d. 31.01. kl. 6.00 for at komme med toget kl. 07.58 var børnenes visum til Australien tikket ind kl. 03.00 samme nat. Nogle vil sige, vi nåede det, andre ville ryste på hovedet. Vi valgte at åndede lettede op, jeg græd – igen – det har gjort meget den sidste uge, noget af glæde andet af frustration.

Vi stod op, pakkede det sidste og blev hentet af en god ven vi har, af sted til stationen af to omgange. Et hurtigt skifte i Fredericia og wupti så var vi i Kastrup. En ventetid på lidt under en time, hvor vi kunne nå en pizza og en snak om hvordan den sidste uge havde været, at vi glædede os og det var underligt at det allerede var nu. Ud til gaten, hvor vi var de første der skulle boardes og off to Dubai. Lidt over 6 timers flyvning med Emirates og deres fantastiske service med tæppe, pude, høre telefon, tv skærm med 1000 film til hvert sæde, lækkert mad og gaver til børnene. Det var virkelig en oplevelse for danskerne, der var kommet langt ud over den jyske grænse. Vi landede sikkert i Dubai, gennem paskontrollen og videre til Gate B23. Vi havde ca. 30 min., hvor vi kunne kigge butikker og købe lidt drikkevarer.

Boarding igen og nu ventede den lange flyvetur på 12 timer, heldigvis med den samme høje service og lækre mad som på første fly. Jeg havde sagt til børnene, at vi skulle prøve at sove omkring 6-7 timer, for det var vigtigt, vi ikke vendte for meget om på nat og dag – jeg var så den eneste der sov 10 ud af de 12 timer, kun lige vågen når der var mad 😂🤣😜

ENDELIG – australsk grund under fødderne. Vi har set Airport, så vi kan alle skræk historierne, så da Emma besvimede i paskontrollen og de troede, hun var syg, ja der måtte den store pige lige tage over, og jeg måtte have fuld fokus på Emma. Vi sad lidt, fik noget vand, snakkede og farven vendte tilbage i hovedet på hende. De andre tog bagagen, Emma skulle konsulteres af lufthavnslægen. Nu var der kun deklarationen og bagagetjek tilbage, vi gik lige igennem og inden jeg havde fået set mig om, åbnede dørene og der stod vores australske familie og vinkede.

De to små fik et værelse sammen, teenageren fik eget værelse og vi fik sengen med dobbeltdynen, det er bare en af mange nye ting, vi skal prøve den næste lange tid. 😉😉😂😂

Hvor er det fedt endelig at være på deres hjemmebane, at skal se deres land og følge deres hverdag.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Version 4.0

Sikke en dag. Jeg har set frem til den i mange år. Jeg har glædet mig og har ikke haft den mindste krise over at skulle runde endnu et skarpt hjørne.

Det hele startede dagen forinden. Da jeg mødte på arbejde var hele min side af kontoret pyntet med serpentiner, flag og de der tal der er oppustelig var der også, der manglede bestemt ikke noget. Jeg havde taget kage med, men det var mere fordi jeg skulle på ferie, dagen efter fyldte jeg 40 og efter denne dag havde jeg været på min skønne arbejdsplads i 1 år, så der var jo rigeligt at fejre. Som tiden nærmede sig 12.00, det er der kontoret spiser, sådan for det meste, ja der begyndte dyrlægerne at melde sin ankomst, ja selv den dyrlæge der er på barsel kom. 😍😍 De havde købt lækkert mad og så havde de den skønneste gave, som virkelig fik tårerne frem. Tak 😘😘

Om aftenen skulle vi forbi min skønne kollega med kaninen, den havde de lovet at passe, mens vi er på ferie, der ventede endnu en lækker gave og alt i mens vi var der, havde børnene ryddet op, gjort rent og i al hemmelighed lagt en bolledej sammen.

Næste dag stod min mand op for at vække børnene, men der havde de da været oppe længe, så jeg blev vækket med sang, flag, gaver, det lækreste morgenbord med friskbagte boller 💖 Af sted til skolen med børnene, hjem og have styr på det sidste og pludselig stod den sødeste veninde i døren og inden jeg havde set mig om var huset fyldt af skønne mennesker med endnu flere gaver og overraskelser, ja det er jo ikke fordi det handler om gaver, men hvor er det fedt at få minder og det var lige hvad jeg fik. En fødselsdag lige i min ånd under de omstændigheder, jeg selv havde sat op.

Hvor er det vildt, at jeg er så beriget med så mange skønne mennesker der har taget sig tid til at fejre mig, skrive og ringe til mig – tusinde tak. 🎉🎉🎉 I skrivende stund sidder jeg under meget sydlige himmelstrøg og nyder min opgradering til 4.0, sender jer alle en kærlig tanke.

Med ønske om en dejlig dag

Mille Elena

3 gode ting..

Skal vi nævne hver især hver aften. I den seneste tid har det været en svær øvelse, for der er ikke meget at være taknemmelig for og dog.

Jeg har været med min skønne konfirmand i kirke og det var en smuk, rørende og meget relevant prædiken. Han talte om H. C. Andersens Snedronningen og koblede det til biblen og Jesus. Der er mange ting jeg kan citere ham for men særligt slog det mig, da han sagde at hvis vi bare ville have mere fokus på det bedre end det dårlige, det smukke fremfor det grimme og det gode i folk istedet for altid at lede efter fejl, ja så ville verden være et meget bedre sted at være. Og han har jo ret. Præsten. Vi har altid fokus på de dårlige ting, det negative og fejlene. Hvorfor? Jeg tror, det er fordi det er nemt at give andre skylden. Vi tager ikke ejerskab for egne fejl og læring. Vi er opdraget til at se det negative, onde og det farlige.

Og så tilbage til de 3 gode, taknemmelige ting. De giver en vis gejst, en tro på at vi nok skal komme igennem morgendagen. Min familie og jeg er blevet bedre til at lukke ned for de dårlige ting, sige pyt og vigtigst af alt, vi taler sammen, meget og ofte, det er nødvendigt for at komme igennem vores liv, som det ser ud lige nu, men også i al almindelighed er det en kæmpe gave at kunne tale med sine børn og ægtefælle, sætte ord på livets op- og nedture, turde se det i øjnene og sætte ord på det.

Mit 7. Klasses barn spurgte mig: “Hvad tror du på, mor?” Dertil kunne jeg svare, at jeg i nogle henseender tror på Gud, men allermest tror jeg på, at der er mere mellem himmel og jord. Jeg tror på, at vi bliver udsat for lige nøjagtig det vi kan magte, at der er en mening med de ting, vi oplever, og at vi nok skal komme igennem det, om det er med hjælp fra Gud eller englene, det er i og for sig underordnet, for vi tror på det, og det er vigtigst, det er det, der hjælper os igennem.

Så prøv – næste gang i er samlet om bordet – at nævne 3 ting, så skal du se hvad der sker og hvad der vil ske i fremtiden, med dit sind, med din væremåde og med dine omgivelser.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

GODT NYTÅR

Tusinde tak for de mange timer i har tilbragt på min hjemmeside, Instagram og Facebook. Hvor er det fantastisk at så mange følger med, liker og deler mine opslag og indlæg – bliv endelig ved, det giver en god mavefornemmelse.

Meget er der sket i 2018 – jeg har fået nyt arbejde, i december 2017 valgte jeg at sige min faste stilling op i det offentlige. Efter næsten 10 år, som dedikeret medlem, sammensvorende, lønmodtager og som den der turde gå forrest, når noget skulle laves om eller brokkes over.

I februar 2018 trådte jeg ind på det private arbejdsmarked, men ikke på hvilken som helst arbejdsplads. Et arbejde der sidenhen skulle vise sig at være det bedste, med de bedste kolleger, en ny bedste veninde, fede arbejdstider, frihed under ansvar (og de mener det), mega fede og meget alsidige opgaver (den er god nok) op i løn, ned i tid – og så har jeg det bare super. Jeg sover om natten, jeg har ingen fysiske skavanker, jeg løber, træner, jeg trives og kan næsten ikke være i min krop. En bestemt kollega ville nok mene, at det ses tydeligt, at jeg trives og ikke kan være i min egen krop…. #10hi hi

Med skiftet gav det mig tid til at tænke over, hvad jeg så skal, ikke med mit arbejdsliv, ej heller privatlivet, men sådan helt generelt, hvad er det jeg skal med livet, hvad er det jeg skal bruge min fritid på. Jeg har i mange år taget stor del i børnenes aktiviteter, siddet i forskellige udvalg og bestyrelser i diverse foreninger samt været forældrerep. i samtlige af børnenes klasser og af flere omgange. For det første gjorde det mig fysisk utilpas, for det andet gav det mig ingen energi og for det tredie synes børnene ikke, det var fedt, at det altid var mig, der skulle trække læsset.

Så nu har jeg valgt mig selv. Først valgte jeg Stafet for livet, det gav mig de mest fantastiske venner, som jeg på ingen måde vil være foruden og jeg elsker dem overalt på jorden, men ikke den energi, der skulle drive mig, derfor valgte jeg hurtigt at trække stikket og melde mig ud igen, så jeg er tilbage “kun” i holdkaptajnsrollen, det er jeg meget glad for og trives yderst fornuftigt med den beslutning.

Hvad skulle jeg så – jeg meldte mig ind i bestyrelsen på Vestervangskolen. Som den kloge læser hurtigt bemærker, er der også noget børne-regi over det, men det er mere på et overordnet plan, jeg er glad og meget stolt over at sidde i bestyrelsen. En opgave det giver mig hår på brystet og ballast til hvad verden tilbyder mig i fremtiden.

Der var mere fritid – sidste år mødte jeg en skøn kvinde og hendes søde kæreste, som nu er hendes mand. Hun introducerede mig for at hente mad i butikkerne og aflevere det til folk, der havde behov eller ville være med til at nedbringe madspild. DET VAR DET, JEG SKULLE, OG DET ER DET, JEG GØR. Jeg var med igen i år, d. 23.12. kl. 19.00 var vi 14 frivillige der mødtes, det er næsten tradition, det var hvert fald 3. gang, vi gjorde det, og vi gør det igen til næste år. Læs meget gerne her den flotte artikel journalist Jesper Wind skrev om os i Herning Folkeblads.

Det sidste fritid bruger jeg på Amway, som går meget godt i tråd med madspild, bæredygtighed og det at vi skal passe på vores jord. Det får jeg mere fritid til i 2019 og det glæder jeg mig til, det tænker jeg også min partner in crime gør. Hver eneste dag fylder mange af os med E-numre, dårlige vaner og andre ting der ikke er gode for os. Det tog vi i 2018 et aktivt valg om, at det skulle nedbringes. Der skulle mere motion, mindre fedt og usunde sager og flere gode effektive råvarer og vaner ind. Det kom der, omend det tog et stykke tid, men vaner tager tid at fralægge – ja eller omlægge, vil nogle sige. Vi er kommet langt og 2019 byder på nye højder, hvor vi tager flere vigtige og fantastiske skridt mod en sundere, bedre og mere aktiv livsstil.

Vi glæder os til at hoppe ind i 2019, ja for det er det, vi gør her, hopper ind i det nye år, om vi gør det rigtigt i forhold til om det er på første, 3. eller 12. slag er ikke vigtigt, det at vi gør det sammen, det er det der tæller. Vi skal igen i år være sammen med gode venner, det er for øvrigt dem der holdte bryllup for 1 år siden i dag, så oven i vi springer ind i 2019, fejre vi også et års bryllupsdag, hvor sejt er det lige.

5 skønne og fantastiske unge mennesker, som hopper ind i et nyt år - nye udfordringer, nye eventyrer, nye oplevelser.
5 skønne og fantastiske unge mennesker hopper ind i et nyt år – nye udfordringer, nye eventyrer og nye oplevelser.

Med ønsket om en fantastisk dag, aften og et knaldgodt nytår

Mille Elena