2018 bydes velkommen

og dermed tog jeg også afsked med 2017, som alle andre gjorde det i går, og dog ikke alligevel.

Det var de færreste der var til bryllup på denne sidste dag af året. Det var min mand og jeg og hvilket bryllup. Mange vil synes: At det var underligt, inkl. min egen mand, at vi skulle med. At der er nogle, der bliver gift på denne dag. Jamen hvem er de, var der flere der spurgte, og med rette, for jeg har selv kun kendt dem i små, meget små 14 dage, men bruden gjorde så stort et indtryk på mig, den dag vi mødtes til en snak om, hvordan det hele skulle foregå den 23. i forhold til maduddeling, og med min mavefornemmelse, måtte jeg bare erkende, at det er mennesker, vi kommer til at have meget med at gøre, enten på den ene eller anden måde, så min mave sagde, accept, og det gjorde jeg.

Det var den mest fantastiske, skønne, mærkelige, rolige og harmoniske oplevelse jeg har oplevet til et bryllup, ja selv præsten var helt afslappet og havde den smukkeste tale. Det var et bryllup der emmede af personlighed, som bød på et bryllup, hvor alt var samlet sammen gennem det sidste år. Lys, servietter, bordpynt, maden, ja selv brudens kjole var efter temaet: Upcycled genbrugsbryllup. Vi havde en gave med, de ønskede sig en brugt el-pisker (den byttede jeg for 5 poser gifler) og to kager, som skulle spises til receptionen, den opgave mestrede jeg lige, det var ikke så svært 😉. Det var på den ene side vildt og fascinerende at være med til og på den anden side mega skræmmende.

For sikke et forbrugshelvede min familie og jeg har haft gang i de sidste 38 år, det er jo helt vildt. DET STOPPER NU!!! Vi kan faktisk godt leve mindre luksuriøst uden at det gør en disse. Vi smider absurd meget ud, køber nyt og smider væk igen. HVORFOR!!!!!!🤔🤔

Præstens ord:

Hun, præsten, sagde, efter vi havde bedt fader vor, at vores daglige brød ikke kun er det vi putter i munden, i kære gæster, i er brudeparret’s daglige brød, i skal accepterer, i skal tilgive og i skal være der for dem. Der er så meget der kan komme i mellem to som elsker hinanden, det skal i ikke! Og lige med disse 4 ord – DET SKAL I IKKE, de slog, og de slog hårdt. Både min mand og jeg har oplevet og gør det stadig, at der er mennesker, der står i vejen for vores lykke, og jeg er faktisk ved at gøre det selv også, så det var bestemt stof til eftertanke, og noget jeg vil tage med mig ind i 2018.

Accept af hinandens forskelligheder.

For vi skal være der for hinanden, vi skal accepterer hinandens forskelligheder, de måder vi lever på, dem vi lever med og hvad vi lever af. Det er sundt at få rykket sine grænser, det er ikke altid at vi kan følge med, men tro mig, hvis du slipper kontrollen og flyder med, så skal du nok lande igen.

Med ønsket om en fantastisk dag og år

Mille Elena

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *