Lyt dog for dælen til din krop

Kroppen har noget vigtigt at fortælle dig, overhør den ikke.

I 35 år har jeg lidt af det ene eller andet – og i 9 år har det kun taget til i styrke. 9 ÅR!!!!!!!! har jeg overhørt alle former for symptomer, skrig og råb fra min krop. Jeg har været indlagt på diverse sygehuse i regionen, jeg har været i Aarhus og fået lavet trykmåling, været indlagt 2 gange i Herning, første gang var jeg hele møllen igennem, hvor jeg var alt fra hjertepatient til reuma. patient til at have HIV, AIDS og klamydia for 3 dage senere at blive sendt hjem med beskeden om: “Vi ved ikke, hvad du fejler, så vi kan ikke behandle dig. Sidste år blev jeg så indlagt igen med fuldstændig samme symptomer, ja faktisk også på noget nær samme tid, med en uge til forskel, og hjem kom jeg med samme besked – vi ved ikke, hvad du fejler, så er det okay, vi sender dig hjem, og sådan havde jeg det jo også selv, det var okay, at jeg blev sendt hjem, for jeg var jo ikke syg, men der var noget galt, der var bare ingen, der kunne fortælle mig, hvad det var. Indtil jeg en uge senere ringede ind på Skadestuen, hvor en sød og meget forstående sygeplejerske forsigtigt spurgte, om det ikke kunne være psykisk – selvfølgelig kunne det ikke det, jeg havde det jo godt, var i fast arbejde, har villa, vovhund og en Renault 😉😉

Jeg blev sendt til Reumatologisk Afdeling i Silkeborg med beskeden om, at jeg havde leddegigt, jeg kom i behandling for dette, men det var som om, det ikke hjalp, som det skulle. Symptomerne og smerter var der, de var til tider mindre, men de kom, når jeg blev stresset eller presset.

På et tidspunkt tager jeg den endelige beslutning om, at jeg vil skifte arbejde, og der skal ikke gå alt for længe inden det effektueres, det gjorde der bestemt heller ikke (læs her) og pludselig var mine såkaldte gigt-problemer ikke længere til stede.

En anden side af samme sag

Jeg har i mange år været plaget af en “arbejdsskade” i højre skulder, det er den side, hvor blandt andet dine evner for kontrol, planlægning, kassetækning og maskulinitet sidder. Jeg havde svært ved at sidde og skrive en hel dag, da jeg ikke kunne holde til det i min skulder. Da jeg blev skilt og fritstillet fra mit daværende arbejde, begyndte min “arbejdskade” at aftage og efter et intenst forløb og indblik i min krop, liv og hvad jeg havde gjort ved den i alle de år, indså jeg, at jeg overhovedet ikke har haft eller har en arbejdsskade i min skulder, det er psykisk hele vejen igennem.

Bliv den bedste udgave af dig selv

Det er vildt, at jeg i alle de år har overhørt min krop, dens råb og smerter og bare kørt derudaf. Nu er jeg blevet bevidst om det, og kan handle ud fra det, jeg har stadig “gigt”-smerter i hofte, bækken og knæ (på højre side) men jeg ved hvorfor de kommer og med simpel vejrtrækning og tankerne på rette sted, ja så er de lige så hurtigt væk, som de kom.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om du fejler noget eller ej, men jeg synes, det er værd at tænke over, at hvis du har smerter, om de er vedvarende eller blot kommer en gang i mellem, så er det måske værd at overveje, om du er det rette sted i dit liv – måske kræver det en stor omrokering, måske kræver det blot en lidt anden tankegang, en anden arbejdsgang, ja eller du “blot” italesætter det over for vedkommende. Her skal det lige siges at de mennesker, der lever med kroniske smerter, senfølger efter skader, operationer eller sygdomme ikke er med i denne kategori.

De mennesker der lytter til deres krop, og tager den alvorligt er de sejeste mennesker i verden og det er kun DIG der kan ændre det, ved at ændre din tankegang.

Vi er her kun en gang, siges det, så hvorfor ikke være den bedste udgave af dig selv – du shiner kun i de bedste omgivelser. Husk det næste gang du har smerter.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

 

2018 bydes velkommen

og dermed tog jeg også afsked med 2017, som alle andre gjorde det i går, og dog ikke alligevel.

Det var de færreste der var til bryllup på denne sidste dag af året. Det var min mand og jeg og hvilket bryllup. Mange vil synes: At det var underligt, inkl. min egen mand, at vi skulle med. At der er nogle, der bliver gift på denne dag. Jamen hvem er de, var der flere der spurgte, og med rette, for jeg har selv kun kendt dem i små, meget små 14 dage, men bruden gjorde så stort et indtryk på mig, den dag vi mødtes til en snak om, hvordan det hele skulle foregå den 23. i forhold til maduddeling, og med min mavefornemmelse, måtte jeg bare erkende, at det er mennesker, vi kommer til at have meget med at gøre, enten på den ene eller anden måde, så min mave sagde, accept, og det gjorde jeg.

Det var den mest fantastiske, skønne, mærkelige, rolige og harmoniske oplevelse jeg har oplevet til et bryllup, ja selv præsten var helt afslappet og havde den smukkeste tale. Det var et bryllup der emmede af personlighed, som bød på et bryllup, hvor alt var samlet sammen gennem det sidste år. Lys, servietter, bordpynt, maden, ja selv brudens kjole var efter temaet: Upcycled genbrugsbryllup. Vi havde en gave med, de ønskede sig en brugt el-pisker (den byttede jeg for 5 poser gifler) og to kager, som skulle spises til receptionen, den opgave mestrede jeg lige, det var ikke så svært 😉. Det var på den ene side vildt og fascinerende at være med til og på den anden side mega skræmmende.

For sikke et forbrugshelvede min familie og jeg har haft gang i de sidste 38 år, det er jo helt vildt. DET STOPPER NU!!! Vi kan faktisk godt leve mindre luksuriøst uden at det gør en disse. Vi smider absurd meget ud, køber nyt og smider væk igen. HVORFOR!!!!!!🤔🤔

Præstens ord:

Hun, præsten, sagde, efter vi havde bedt fader vor, at vores daglige brød ikke kun er det vi putter i munden, i kære gæster, i er brudeparret’s daglige brød, i skal accepterer, i skal tilgive og i skal være der for dem. Der er så meget der kan komme i mellem to som elsker hinanden, det skal i ikke! Og lige med disse 4 ord – DET SKAL I IKKE, de slog, og de slog hårdt. Både min mand og jeg har oplevet og gør det stadig, at der er mennesker, der står i vejen for vores lykke, og jeg er faktisk ved at gøre det selv også, så det var bestemt stof til eftertanke, og noget jeg vil tage med mig ind i 2018.

Accept af hinandens forskelligheder.

For vi skal være der for hinanden, vi skal accepterer hinandens forskelligheder, de måder vi lever på, dem vi lever med og hvad vi lever af. Det er sundt at få rykket sine grænser, det er ikke altid at vi kan følge med, men tro mig, hvis du slipper kontrollen og flyder med, så skal du nok lande igen.

Med ønsket om en fantastisk dag og år

Mille Elena