Når mors drøm ikke stemmer overens med barnets ønske

Søndag d. 05.08.2018 var en dag vi alle have set frem til, på hver vores måde. Jeg har selv gået på efterskole samt arbejdet på en efterskole, så det har alle dage ligget “lidt” i kortene at børnene på et tidspunkt skulle på efterskole.

Vi havde forberedt os, så godt vi kunne. Vi havde snakket efterskoleliv, post, længsel og savn, alt var købt, vasket og pakket. Der var styr på tøj til 14 dage, cykel, cykelhjelm og pynt til værelset samt jeg havde lavet en lille kasse til hende, som hun måtte åbne, når jeg var taget hjem efter jeg havde afleveret hende.

Med mange sommerfugle 🕊 i maven drog vi afsted. Værelset blev vi vist op på, vi fik pakket ud, sat på plads og nu var det tid til en kop kaffe og noget frugt. Samling i salen med alle de forventningsfulde unge menneske, søskende, forældre ja sågar bedsteforældre var med og aflevere.

Klokken blev 18.00 og det var tid til at sige på gensyn. Hele vejen hjem (40 minutter) hylede jeg. Da jeg kom hjem og skulle fortælle mand og børn, hvordan det var gået, hylede jeg igen, men jeg var sikker på, at det blev et godt år. Det ville modne os alle og gøre os stærkere.

Vi havde en sidste uges ferie og mandag aften havde vi besluttet at tage en tur til Søndervig. 🌊🍦💦 Der midt på vejen kl. 22.15 ringede min store datter og var helt ude af den. Hun ville hjem. Vi fik snakket og aftalte, at jeg ville tage kontakt til hendes lærer, som ville komme og snakke med hende. Tirsdagen gik, og der kom ingen lærer. Onsdag morgen ringede hun igen, nu var den helt gal, hun var nærmest ikke til at komme i kontakt med, ja faktisk hysterisk – der tog min mand og jeg beslutningen. Vi tager ned og henter hende – NU!!!!
Det at det ikke var hjemve, for hvis det “bare” havde været det, så havde hun fået at vide, at hun måtte klappe hælene sammen og bide det i sig. For det kommer alle over med mindre det er vedvarende, men der er jo ingen der er døde, så savnet vil gå over. Det var en helt anden størrelse, noget dybere. Hun var ikke tilpas, hun var ikke i rette element, hun var ikke der, hvor hun skulle være, og når du ikke er det, kan du ikke få det optimale ud af livet, du kan ikke præstere det optimale. Man kan spørge sig selv, om det er vigtigt lige det ene år, det ved vi ikke, for vi ved ikke, hvor dybe spor dette år vil sætte, vi ved ikke, hvad det kunne have givet af positive og negative oplevelser og tanker. Det der var kendt for os, det agerede vi ud fra og derved kom vi til beslutningen at det allerede blev onsdag, hun skulle hentes hjem.

De næste timer var ikke sjove – vi følte, at vi skulle kæmpe for at få vores “lille” pige hjem igen. Der var ikke nogen forståelse fra hverken ledelse eller lærer, at vi i så tidligt et stadie tog vores pige ud af efterskolelivet igen, men hånden på hjertet, hvem kender ikke sine børn godt nok til at vide, at når de ringer med den der stemme, så ved du, at den er helt gal. Jeg vidste det, og det gjorde min mand også, som “kun” har været sammen med børnene de sidste 7 år.  De eneste ord, vi fik med fra kontorets side var: “Vi er ikke enig i jeres beslutning”

Den næste tid var meget speciel. Vi havde stadig ferie, folkeskolen var ikke startet endnu og der var en masse, der skulle tales igennem med det store post-efterskole barn, den lille pige og drengen der bare gerne ville krammes. På en måde var det en fed tid, der var nærvær, der var hygge og der var igen symbiose. Der blev sat ord på alle oplevelser, følelser og selvom det “kun” var 3 dage, hun havde været afsted, havde hun fået så meget ud af det. Der var mange ting, som hun undrede sig over, ting der var fede og ting som bare var mærkelige. Hun var 100% afklaret med hende ´s beslutning, for i sidste ende har hun selv taget beslutningen om, at efterskolelivet ikke var hende. Jeg spurgte hende på et tidspunkt, om hun skulle på efterskole i 10. klasse, dertil svarede hun; Mor jeg tror altså ikke, det er mig, det der efterskole.

Hvor er det bare vigtigt, at vi mærker efter, hvad der er vigtigt for os selv, så kan verden være verden, liv være liv og efterskole være efterskole. Hvad der giver mening her i livet om det er skole, uddannelse, arbejde eller fritidsinteresse, så skal der mærkes efter, og jo tidligere du kan tage en vigtig beslutning, om det er det rigtige for dig, jo mere vokser du med det, du har besluttet dig for.

Vi kender ikke facit, vi kender ikke dagen i morgen, men sikkert er det, at hvis vi ikke prøver, så finder vi aldrig løsningen på, om det er det rigtige, og hvad er det værste, der kan ske, hvis du springer ud, hvor du ikke kan bunde 🤔 🤔🤔🤔 – hvad du ikke dør af, gør dig stærkere 😘😘

Sikkert er det:

  • vi er ikke den eneste familie, der har været i denne eller lignende situationer.
  • når alt kommer til alt, kender vi hinanden ret godt
  • i pressede situationer er det kun det stærkeste bånd, der holder
  • at hvis vi tør følge vores hjerter, kommer vi langt

Med ønsket om en fantastisk dag
Mille Elena