GODT NYTÅR

Tusinde tak for de mange timer i har tilbragt på min hjemmeside, Instagram og Facebook. Hvor er det fantastisk at så mange følger med, liker og deler mine opslag og indlæg – bliv endelig ved, det giver en god mavefornemmelse.

Meget er der sket i 2018 – jeg har fået nyt arbejde, i december 2017 valgte jeg at sige min faste stilling op i det offentlige. Efter næsten 10 år, som dedikeret medlem, sammensvorende, lønmodtager og som den der turde gå forrest, når noget skulle laves om eller brokkes over.

I februar 2018 trådte jeg ind på det private arbejdsmarked, men ikke på hvilken som helst arbejdsplads. Et arbejde der sidenhen skulle vise sig at være det bedste, med de bedste kolleger, en ny bedste veninde, fede arbejdstider, frihed under ansvar (og de mener det), mega fede og meget alsidige opgaver (den er god nok) op i løn, ned i tid – og så har jeg det bare super. Jeg sover om natten, jeg har ingen fysiske skavanker, jeg løber, træner, jeg trives og kan næsten ikke være i min krop. En bestemt kollega ville nok mene, at det ses tydeligt, at jeg trives og ikke kan være i min egen krop…. #10hi hi

Med skiftet gav det mig tid til at tænke over, hvad jeg så skal, ikke med mit arbejdsliv, ej heller privatlivet, men sådan helt generelt, hvad er det jeg skal med livet, hvad er det jeg skal bruge min fritid på. Jeg har i mange år taget stor del i børnenes aktiviteter, siddet i forskellige udvalg og bestyrelser i diverse foreninger samt været forældrerep. i samtlige af børnenes klasser og af flere omgange. For det første gjorde det mig fysisk utilpas, for det andet gav det mig ingen energi og for det tredie synes børnene ikke, det var fedt, at det altid var mig, der skulle trække læsset.

Så nu har jeg valgt mig selv. Først valgte jeg Stafet for livet, det gav mig de mest fantastiske venner, som jeg på ingen måde vil være foruden og jeg elsker dem overalt på jorden, men ikke den energi, der skulle drive mig, derfor valgte jeg hurtigt at trække stikket og melde mig ud igen, så jeg er tilbage “kun” i holdkaptajnsrollen, det er jeg meget glad for og trives yderst fornuftigt med den beslutning.

Hvad skulle jeg så – jeg meldte mig ind i bestyrelsen på Vestervangskolen. Som den kloge læser hurtigt bemærker, er der også noget børne-regi over det, men det er mere på et overordnet plan, jeg er glad og meget stolt over at sidde i bestyrelsen. En opgave det giver mig hår på brystet og ballast til hvad verden tilbyder mig i fremtiden.

Der var mere fritid – sidste år mødte jeg en skøn kvinde og hendes søde kæreste, som nu er hendes mand. Hun introducerede mig for at hente mad i butikkerne og aflevere det til folk, der havde behov eller ville være med til at nedbringe madspild. DET VAR DET, JEG SKULLE, OG DET ER DET, JEG GØR. Jeg var med igen i år, d. 23.12. kl. 19.00 var vi 14 frivillige der mødtes, det er næsten tradition, det var hvert fald 3. gang, vi gjorde det, og vi gør det igen til næste år. Læs meget gerne her den flotte artikel journalist Jesper Wind skrev om os i Herning Folkeblads.

Det sidste fritid bruger jeg på Amway, som går meget godt i tråd med madspild, bæredygtighed og det at vi skal passe på vores jord. Det får jeg mere fritid til i 2019 og det glæder jeg mig til, det tænker jeg også min partner in crime gør. Hver eneste dag fylder mange af os med E-numre, dårlige vaner og andre ting der ikke er gode for os. Det tog vi i 2018 et aktivt valg om, at det skulle nedbringes. Der skulle mere motion, mindre fedt og usunde sager og flere gode effektive råvarer og vaner ind. Det kom der, omend det tog et stykke tid, men vaner tager tid at fralægge – ja eller omlægge, vil nogle sige. Vi er kommet langt og 2019 byder på nye højder, hvor vi tager flere vigtige og fantastiske skridt mod en sundere, bedre og mere aktiv livsstil.

Vi glæder os til at hoppe ind i 2019, ja for det er det, vi gør her, hopper ind i det nye år, om vi gør det rigtigt i forhold til om det er på første, 3. eller 12. slag er ikke vigtigt, det at vi gør det sammen, det er det der tæller. Vi skal igen i år være sammen med gode venner, det er for øvrigt dem der holdte bryllup for 1 år siden i dag, så oven i vi springer ind i 2019, fejre vi også et års bryllupsdag, hvor sejt er det lige.

5 skønne og fantastiske unge mennesker, som hopper ind i et nyt år - nye udfordringer, nye eventyrer, nye oplevelser.
5 skønne og fantastiske unge mennesker hopper ind i et nyt år – nye udfordringer, nye eventyrer og nye oplevelser.

Med ønsket om en fantastisk dag, aften og et knaldgodt nytår

Mille Elena

Når du står på sidelinjen og ser på

Jeg er normalt et menneske, der er svær at slå ud af kurs, at lægge sig ned, gør jeg sjældent, jeg kan blive slået om kuld og så rejser jeg mig op igen, det er min aller største styrke, jeg vælter aldrig – jeg bliver kun slået omkuld. Det er sikkert til stor gene for mange, men det er en ballast at have, det er en styrke, ikke mindst når jeg skal være der for mine børn.

Og det skal jeg, være der for mine børn, ikke kun fordi de er mine børn og jeg elsker dem, men også fordi jeg skal ruste dem til den virkelige verden, som de på mange måder er godt på vej ud i. Pigerne er så store nu, at de har arbejde, så de er allerede godt i gang, men der er stadig mange forhindringer, der skal tages højde for.

Beskrivelse af en familie med teenage-børn.
Beskrivelse af en familie med teenagebørn.

Jeg kan ikke skåne dem og jeg nægter at pakke dem ind i bobelplast, for de skal prøve ting, de skal opleve ting og de skal slå sig på ting, men de skal ikke udsættes for urimelige ting – det er noget af det værste jeg ved, og det kan give mig fysiske smerter i flere dage.

Jeg har prøvet det på egen krop – forskelsbehandling. Føj hvor er det ubehageligt. Jeg ved også, hvordan det er at blive set skævt til, hvordan det føles ikke at passe ind både i familien og på jobbet, talt nedladende til og følelsen af at ikke noget er godt nok, der er flere fejl end der er gode ting.

Jeg er godt klar over, at hvad du har fokus på, er hvad du får mere af, men jeg har også alle dage haft en meget god mavefornemmelse, en 6. sans, en evne til at se eller forudse ting, ikke på det spirituelle plan, men på et plan, hvor jeg med tiden har lært, at når noget gør ondt i mig, er jeg nødt til at lytte, føle og handle på det.

Jeg prøver efter bedste evne at lære alle 3 børn at være taknemmelige, hjælpsomme og være ydmyge overfor andre personer. Jeg ved godt, at der skal stilles krav indenfor den aldersgruppe de er, det er heller ikke urimelige ting, jeg beder dem om og heldigvis går det godt, når de er ude. Det er en helt anden sag, når vi er indenfor husets 4 vægge. Det er ikke altid en opgave der er lige nem, med børn på forskellig alder, opvækst samt læring, når man samtidig har en mand, der for det meste holder med børnene, ja så er der ikke længe til at de grå hår springer ud af hovedet på mig – det gør heller ikke noget, når bare de unge mennesker tager ved lære og drager ud i verden med den viden, ballast og værdier de har fået fra vores hjem.

To ting er meget vigtige: – Vær mod andre, som de skal være mod dig og – hør altid samme sag fra begge sider – med de to ting vil jeg ønske alle en dejlig dag. Husk det skader ikke at være positiv samt at holde sig til sandheden, så kommer du længst.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Vi skal ikke holde noget skjult for hinanden.

Jeg har nu set begge afsnit med Rosa, hendes Grønland og hvor hun stammer fra. Hvor er det vildt, at se så mange ligheder vi har med hinanden. Som mange af jer har læst, er det 10 år siden jeg blev lillesøster til først en storebror og senere til 2 storesøstre. 💙💜💜

Da jeg dengang blev fundet af min storebror, var det en rejse der også startede for mig, jeg skulle finde hoved og hale i det hele. Ikke alle var lige villige til at hjælpe mig med denne mission, hvorfor? Ja jeg har faktisk aldrig spurgt dem. Andre var meget lettede over, at jeg nu endelig efter så mange år, havde fundet sandheden og flere endnu viste det godt. Jeg var den eneste, der ikke vidste noget. Hvorfor? Jeg ved det ikke. Jeg har spurgt et par stykker på Prebens side, men uden held. Nu er det så lang tid siden at det er lige meget, jeg har det super godt med den ene søster og bror, jeg har kontakt til.

Jeg sidder dog til tider stadig med samme følelse som Rosa, hvorfor er der ikke nogen, der har fortalt mig, at jeg har 3 søskende til at rende rundt ude i verden? Nogle af svarene kan jeg selv. Jeg troede, du vidste det. Jeg er underlagt tavshedspligt. Vi er blevet fortalt, at du har fået det at vide – men vigtigst af alt, hvorfor fortalte Lone og Preben mig det ikke? Han har vist det hele livet, hun da de mødtes, og jeg, ja jeg blev kontakte på Facebook i en alder af 30 år – bevares jeg er skam glad for det og vil ikke være det foruden, for jeg elsker virkelig både min søster og bror.

Men sidder med samme tanke som Rosa, hvorfor holde det skjult? Hvorfor lyve overfor sine medmennesker, ja eller blot mennesker. Det er ikke fair , og det er du ikke i nogen ret til, hvis du spørger mig. Der er ikke et rette tidspunkt at fortælle sådan noget på, men hvis du nu lod det være en del af din/jeres hverdag/samtaler, ville det komme som en meget naturlig ting, og ikke blive en meget ubehagelig oplevelse for ja vel sagtens alle, for kan ikke forestille mig at nogle kan gå igennem livet med sådan en hemmelighed uden at få lidt ondt i maven, når det bliver nævnt noget, ja eller du møder vedkommende, for det kommer du til, før eller siden.

Tænk over hvad du skåner dine kære for og mod, måske gør du dem en bjørnetjeneste. I det mindste skylder du dem at være ærlig – løgn er i min verden den værste form for psykiske vold, du kan udsættes for, og det bliver opdaget, før eller siden. So doent even try.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena