Lørdag d. 16.02.

Væggeuret ringede kl. 05.00 – det var lidt tidligt, men flyveren lettede kl. 08.20 mod Sydney, som var næste destination på vores fantastiske rejse. Vi skulle nu tage afsked med de 3 skønne hunde, vi har boet, leget, badet og snakket med de sidste 14 dage og allerede der vidste jeg, det blev hårdt at sige farvel i lufthavnen. Bilen pakket til bristepunktet og afsted til lufthavnen, hvor vi skulle tage afsked med vores svigerinde. Puha det var ikke nemt.Inden vi fik set os om, var vi fløjet 30 min tilbage i tiden og vi havde nu ca. 7 timer i Sydney. Vi tog en taxi ind til bådene, som alle sejlede i forskellige retninger. Vi skulle med båden fra warff 3 til Manley Beach. Min storebror synes, vi skulle se stranden, operahuset og broen, vi kunne ikke være mere enige. Sikke da en oplevelse og mulighed for at se nogle af Sydney’s store ikoner.Taxichaufføren der kørte os ind til byen havde tilbudt at komme og hente os igen, det var godt nok pænt af ham, så vi ringede til ham og vupti som vi kom gående op ad vejen, kom han imod os. Perfekt. I lufthavnen nåede vi en øl inden turen gik videre til Gold coast og 6 dage med flere skønne oplevelser.Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Et meget venligt folkefærd

Er de her i Australien. Det er helt vildt. Det er ikke kun overfor os turister, det er også overfor deres medmennesker. De hjælper hinanden, de hilser, de passer på hinanden.

Kom til at tænke på en artikel jeg læste på aoh.dk, at de ville sende mistery shoppers i gågaden butikker, de kan virkelig lære noget af menneskerne hernede.

Der er altid undtagelser, det er der også hjemme, men vi synes overordnet set at det er et meget venligt land…

… Og der er pænt og rent her. Det er ikke mange skraldespande vi kommer forbi og trods det ligger der ikke meget skrald her i Adelaide. Jeg er ikke klar over om de render rundt tidligt morgen eller sent aften og samler skrald op, men pænt er her.

Husene er også et skriv værdigt. Jeg er ikke så berejst, men de steder jeg har været på sommerferie, har husene ikke været så pæne, forstået på den måde at så er der bygget lidt til der, så er der hængt et stykke plastik op der og sat et 3. Stykke afskærmning op. Det er der ikke på samme måde her. Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig, men er virkelig blevet positivt overrasket. Der er mega flot her, husene er skønne, mange af dem er pænt vedligeholdt, der er ikke nogen der er decideret faldefærdige og der er meget stedsegrønt her i form af store planter, træer og palmer.

Jeg glæder mig til at se, hvordan det ser ud på Gold Coast og i Brisbane.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Livet er fedt her.

Vi har det mega godt her, der er alt slags sommervejr både sol, blæst og en lille smule regn, det kan dog kun duftes og høres, ikke ses, fordi det er så tørt og varmt hernede så fordamper det hurtigt.

Tirsdag (5.) tog jeg min første løbetur i SA, det var mega hårdt og super fedt og med mit nye fede ur fra mine skønne kolleger, ja så er det ingen sag hverken at finde rundt eller se hvor langt jeg har løbet.

Ved middagstid tog vi ind i det lokale Shopping center, hvor vi kiggede på butikker. Vi besøgte også en stor alkoholbutik. Hernede ligger det seperat fra de almindelige fødevarebutikker. Efterfølgende kørte vi hjem efter vores svigerinde og derfra til stranden hvor vi fik KÆMPE store is ved Royal Copenhagen og hoppede i havet, det var dejligt.

Onsdag tog vi en tur ind til centrum, vi stillede bilen i udkanten og tog sporvognen ind. Vi var på det lokale marked, som mod forventning havde mange butikker åben, vi skal derind igen på tirsdag, på egen hånd, der skal min storebror arbejde. Det var stort, der var alt fra frugt og grønt til fisk og små boder med mad. Efterfølgende gik vi tilbage gennem Botanisk have, som også er et kapitel for sig.

Til aften skulle vi mødes med andre danskere i Adelaide. Den første onsdag i hver måned mødes de på forskellige restauranter til noget mad, drikke og hygge. Jeg har tit set billeder på Facebook, som min storebror uploader, nu oplever jeg det på egen hånd, det er bare for uvirkeligt. Det er der mange ting, der er hernede og jeg suger til mig og nyder det.

Jeg er sindssyg glad for endelig at være her, opleve min storebrors verden, se hans nærområde og bare være omkring ham i hans rette element. Det er helt ubeskriveligt.

Torsdag skulle vi lige trækkes i gang, børnene er ved at være trætte og trængte aller mest til en dag ved poolen, det får de i morgen. I dag skulle vi til Victor Harbor og se pingviner. Vi tog en mega omvej derned, det var ganske bevidst for derved fik vi set stederne hvor min storebror og svigerinde blev viet og efterfølgende holdt fest.

Vi var forbi færgen, der sejler til Kangaroo Island for til sidst at nå endestationen 😉😉

På vejen hjem provianterede vi til BBQ, som skulle vise sig at blive noget af en oplevelse.

Mændene lavede mad, børnene dækkede bord og jeg skypede med min skønne arbejdskollega. For selvom der er fedt i SA, så er det dejligt at høre livstegn hjemmefra. 😘

Jeg gik lykkelig i seng kl. ca. 23, for vi havde alle smagt kænguru. Pølserne på grillen var kænguru og det smagte lækkert. Selv vores mindste på 12 år, som skal have ketchup til alt, inhalerede en pølse på ingen tid.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

De første dage i Adelaide

Efter at have ligget hele dagen (søndag) i poolen, kørte vi sidst på eftermiddagen en tur, I håbet om at se vilde kænguruer og koala bjørne. Vi nåede ikke langt før de første mange stod på vinmarkerne. Og sådan blev det ved. Vi så Ca. 50 kænguruer, men desværre ingen koalaer. Da vi kom hjem, gik vi en tur, for de må jo være her, de der søde og bløde dyr, men heller ikke her var der held. Min storebror mener, at vi nok skal få nogle at se.

I dag (mandag d. 04.02.) skulle vi besøge Michaels mor og Kurt. Vi kørte hjemmefra tidligt, da vi på vej derop skulle forbi Gyngehesten med tilhørende dyrepark og The whispering wall. Pludselig siger min mand, jeg er sikker på, der sad en koalabjørn, vi troede ikke på ham, men vendte bilen for tænk sig, hvis det var rigtigt – og det var det!!! Der sad den, oppe i træet og kiggede ned på os. Vi stirrede på hinanden i længe uden at den overhovedet gjorde antræk til at synes, det var træls, at de jyder stod der.

Så kunne vi tjekke den af på listen også. Videre til The big rocking horse Og Wildlife park, som i sig selv var en kæmpe oplevelse, da vi kunne håndfodre kænguruer, klappe alpaka’er og gå blandt påfugle, ænder, får, geder og en mangfoldighed af fugle.

The whispering wall 🤫 er en mur der er bygget for at holde vandet tilbage. Den er 400 meter lang, har den rigtige bue og hældning til at du kan stå på den ene side og hviske til de andre på den anden side. Du hører det bare endnu bedre end hvis vedkommende står ved siden af dig, det var vildt at opleve.

Vi sluttede af ved vores danske familie, Michaels mor og papfar, hvor de bød på lækkert middagsmad. Det var dejligt at besøge dem, de er nogle helt fantastiske mennesker, som har taget så godt imod os både hernede men også helt generelt i deres liv. Det betyder virkelig meget for os. At vi føler os velkomne 😍😍

Jetlagget havde ikke helt lagt sig, så der gik ikke 5 minutter efter vi var kørt ud af indkørslen, så sov vi alle 😂😴😂 det skal vi lige vænne os til, at kroppen stadig har en del at sige. Det har vi ikke prøvet før.

Det har været nogle vilde første dage og der kommer heldigvis mange flere.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Turen down under

De sidste 14 dage har ikke været de sjoveste og siden mandag har været et rent helvede, men da vi stod op torsdag d. 31.01. kl. 6.00 for at komme med toget kl. 07.58 var børnenes visum til Australien tikket ind kl. 03.00 samme nat. Nogle vil sige, vi nåede det, andre ville ryste på hovedet. Vi valgte at åndede lettede op, jeg græd – igen – det har gjort meget den sidste uge, noget af glæde andet af frustration.

Vi stod op, pakkede det sidste og blev hentet af en god ven vi har, af sted til stationen af to omgange. Et hurtigt skifte i Fredericia og wupti så var vi i Kastrup. En ventetid på lidt under en time, hvor vi kunne nå en pizza og en snak om hvordan den sidste uge havde været, at vi glædede os og det var underligt at det allerede var nu. Ud til gaten, hvor vi var de første der skulle boardes og off to Dubai. Lidt over 6 timers flyvning med Emirates og deres fantastiske service med tæppe, pude, høre telefon, tv skærm med 1000 film til hvert sæde, lækkert mad og gaver til børnene. Det var virkelig en oplevelse for danskerne, der var kommet langt ud over den jyske grænse. Vi landede sikkert i Dubai, gennem paskontrollen og videre til Gate B23. Vi havde ca. 30 min., hvor vi kunne kigge butikker og købe lidt drikkevarer.

Boarding igen og nu ventede den lange flyvetur på 12 timer, heldigvis med den samme høje service og lækre mad som på første fly. Jeg havde sagt til børnene, at vi skulle prøve at sove omkring 6-7 timer, for det var vigtigt, vi ikke vendte for meget om på nat og dag – jeg var så den eneste der sov 10 ud af de 12 timer, kun lige vågen når der var mad 😂🤣😜

ENDELIG – australsk grund under fødderne. Vi har set Airport, så vi kan alle skræk historierne, så da Emma besvimede i paskontrollen og de troede, hun var syg, ja der måtte den store pige lige tage over, og jeg måtte have fuld fokus på Emma. Vi sad lidt, fik noget vand, snakkede og farven vendte tilbage i hovedet på hende. De andre tog bagagen, Emma skulle konsulteres af lufthavnslægen. Nu var der kun deklarationen og bagagetjek tilbage, vi gik lige igennem og inden jeg havde fået set mig om, åbnede dørene og der stod vores australske familie og vinkede.

De to små fik et værelse sammen, teenageren fik eget værelse og vi fik sengen med dobbeltdynen, det er bare en af mange nye ting, vi skal prøve den næste lange tid. 😉😉😂😂

Hvor er det fedt endelig at være på deres hjemmebane, at skal se deres land og følge deres hverdag.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena