På egen hånd i Adelaides gader

Uge nummer 2 skulle bruges på egen hånd, min storebror skulle arbejde. Vi downloaded app’en Metro matrix, så vi kunne finde rundt i Adelaide med bus, tog og tram. Når vi lige fik at vide hvor og hvordan busserne gik, så var det ikke så slemt. Vi var inde i byen, tog en tur ud i storcentret Marion og så en tur ind til byen igen torsdag, da vi egentlig skulle i Harbour Town og bytte Michaels trøje han havde købt, da vi sad i bussen, konstaterede vi, at vi ikke havde trøjen med samt bussen kørte den forkerte vej, hvert fald i forhold til Harbour Town 😂😂 vi skiftede bus og kører ind til byen, hvor vi endnu engang så andre butikker end de andre dage vi havde været derinde. Det er lidt voldsomt så stort det er hernede.

Torsdag aften (valentinsdag) skulle vi mødes med min storebror i Glenelg til aftensmad. Vi fandt den skønneste burgerbar, næsten med udsigt over vandet. På vejen hjem kørte vi igen ad små gader og veje, hvor vi så mange flotte huse, stranden og blot sugede til os ad Adelaide’ liv.

Fredag var sidste dag ved min storebror og svigerinde. Michael og jeg tog en hurtig tur i Harbour Town for at bytte den famøse trøje. Vi mødes med vores svigerinde og mellemste barn i Marion butikscenter, de havde været inde og købe konfirmationsgave til hende. Det flotteste Pandora armbånd med et helt særligt vedhæng. Hjemme igen, kufferterne skulle pakkes og vi skulle en sidste gang i poolen. Til aften fik vi endnu engang den lækreste BBQ. Min storebrors forældre med deres nye partnere samt min svigerindes forældre kom til spisning. Det var sjovt og hyggeligt at møde dem alle og en mega skøn afslutning på 14 helt igennem fantastiske dage. Wauu hvor er vi heldige at have så skønne mennesker omkring os. De har åbnet deres hjem og hjerte, for at vi kan få den fedeste ferie.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Version 4.0

Sikke en dag. Jeg har set frem til den i mange år. Jeg har glædet mig og har ikke haft den mindste krise over at skulle runde endnu et skarpt hjørne.

Det hele startede dagen forinden. Da jeg mødte på arbejde var hele min side af kontoret pyntet med serpentiner, flag og de der tal der er oppustelig var der også, der manglede bestemt ikke noget. Jeg havde taget kage med, men det var mere fordi jeg skulle på ferie, dagen efter fyldte jeg 40 og efter denne dag havde jeg været på min skønne arbejdsplads i 1 år, så der var jo rigeligt at fejre. Som tiden nærmede sig 12.00, det er der kontoret spiser, sådan for det meste, ja der begyndte dyrlægerne at melde sin ankomst, ja selv den dyrlæge der er på barsel kom. 😍😍 De havde købt lækkert mad og så havde de den skønneste gave, som virkelig fik tårerne frem. Tak 😘😘

Om aftenen skulle vi forbi min skønne kollega med kaninen, den havde de lovet at passe, mens vi er på ferie, der ventede endnu en lækker gave og alt i mens vi var der, havde børnene ryddet op, gjort rent og i al hemmelighed lagt en bolledej sammen.

Næste dag stod min mand op for at vække børnene, men der havde de da været oppe længe, så jeg blev vækket med sang, flag, gaver, det lækreste morgenbord med friskbagte boller 💖 Af sted til skolen med børnene, hjem og have styr på det sidste og pludselig stod den sødeste veninde i døren og inden jeg havde set mig om var huset fyldt af skønne mennesker med endnu flere gaver og overraskelser, ja det er jo ikke fordi det handler om gaver, men hvor er det fedt at få minder og det var lige hvad jeg fik. En fødselsdag lige i min ånd under de omstændigheder, jeg selv havde sat op.

Hvor er det vildt, at jeg er så beriget med så mange skønne mennesker der har taget sig tid til at fejre mig, skrive og ringe til mig – tusinde tak. 🎉🎉🎉 I skrivende stund sidder jeg under meget sydlige himmelstrøg og nyder min opgradering til 4.0, sender jer alle en kærlig tanke.

Med ønske om en dejlig dag

Mille Elena

3 gode ting..

Skal vi nævne hver især hver aften. I den seneste tid har det været en svær øvelse, for der er ikke meget at være taknemmelig for og dog.

Jeg har været med min skønne konfirmand i kirke og det var en smuk, rørende og meget relevant prædiken. Han talte om H. C. Andersens Snedronningen og koblede det til biblen og Jesus. Der er mange ting jeg kan citere ham for men særligt slog det mig, da han sagde at hvis vi bare ville have mere fokus på det bedre end det dårlige, det smukke fremfor det grimme og det gode i folk istedet for altid at lede efter fejl, ja så ville verden være et meget bedre sted at være. Og han har jo ret. Præsten. Vi har altid fokus på de dårlige ting, det negative og fejlene. Hvorfor? Jeg tror, det er fordi det er nemt at give andre skylden. Vi tager ikke ejerskab for egne fejl og læring. Vi er opdraget til at se det negative, onde og det farlige.

Og så tilbage til de 3 gode, taknemmelige ting. De giver en vis gejst, en tro på at vi nok skal komme igennem morgendagen. Min familie og jeg er blevet bedre til at lukke ned for de dårlige ting, sige pyt og vigtigst af alt, vi taler sammen, meget og ofte, det er nødvendigt for at komme igennem vores liv, som det ser ud lige nu, men også i al almindelighed er det en kæmpe gave at kunne tale med sine børn og ægtefælle, sætte ord på livets op- og nedture, turde se det i øjnene og sætte ord på det.

Mit 7. Klasses barn spurgte mig: “Hvad tror du på, mor?” Dertil kunne jeg svare, at jeg i nogle henseender tror på Gud, men allermest tror jeg på, at der er mere mellem himmel og jord. Jeg tror på, at vi bliver udsat for lige nøjagtig det vi kan magte, at der er en mening med de ting, vi oplever, og at vi nok skal komme igennem det, om det er med hjælp fra Gud eller englene, det er i og for sig underordnet, for vi tror på det, og det er vigtigst, det er det, der hjælper os igennem.

Så prøv – næste gang i er samlet om bordet – at nævne 3 ting, så skal du se hvad der sker og hvad der vil ske i fremtiden, med dit sind, med din væremåde og med dine omgivelser.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

GODT NYTÅR

Tusinde tak for de mange timer i har tilbragt på min hjemmeside, Instagram og Facebook. Hvor er det fantastisk at så mange følger med, liker og deler mine opslag og indlæg – bliv endelig ved, det giver en god mavefornemmelse.

Meget er der sket i 2018 – jeg har fået nyt arbejde, i december 2017 valgte jeg at sige min faste stilling op i det offentlige. Efter næsten 10 år, som dedikeret medlem, sammensvorende, lønmodtager og som den der turde gå forrest, når noget skulle laves om eller brokkes over.

I februar 2018 trådte jeg ind på det private arbejdsmarked, men ikke på hvilken som helst arbejdsplads. Et arbejde der sidenhen skulle vise sig at være det bedste, med de bedste kolleger, en ny bedste veninde, fede arbejdstider, frihed under ansvar (og de mener det), mega fede og meget alsidige opgaver (den er god nok) op i løn, ned i tid – og så har jeg det bare super. Jeg sover om natten, jeg har ingen fysiske skavanker, jeg løber, træner, jeg trives og kan næsten ikke være i min krop. En bestemt kollega ville nok mene, at det ses tydeligt, at jeg trives og ikke kan være i min egen krop…. #10hi hi

Med skiftet gav det mig tid til at tænke over, hvad jeg så skal, ikke med mit arbejdsliv, ej heller privatlivet, men sådan helt generelt, hvad er det jeg skal med livet, hvad er det jeg skal bruge min fritid på. Jeg har i mange år taget stor del i børnenes aktiviteter, siddet i forskellige udvalg og bestyrelser i diverse foreninger samt været forældrerep. i samtlige af børnenes klasser og af flere omgange. For det første gjorde det mig fysisk utilpas, for det andet gav det mig ingen energi og for det tredie synes børnene ikke, det var fedt, at det altid var mig, der skulle trække læsset.

Så nu har jeg valgt mig selv. Først valgte jeg Stafet for livet, det gav mig de mest fantastiske venner, som jeg på ingen måde vil være foruden og jeg elsker dem overalt på jorden, men ikke den energi, der skulle drive mig, derfor valgte jeg hurtigt at trække stikket og melde mig ud igen, så jeg er tilbage “kun” i holdkaptajnsrollen, det er jeg meget glad for og trives yderst fornuftigt med den beslutning.

Hvad skulle jeg så – jeg meldte mig ind i bestyrelsen på Vestervangskolen. Som den kloge læser hurtigt bemærker, er der også noget børne-regi over det, men det er mere på et overordnet plan, jeg er glad og meget stolt over at sidde i bestyrelsen. En opgave det giver mig hår på brystet og ballast til hvad verden tilbyder mig i fremtiden.

Der var mere fritid – sidste år mødte jeg en skøn kvinde og hendes søde kæreste, som nu er hendes mand. Hun introducerede mig for at hente mad i butikkerne og aflevere det til folk, der havde behov eller ville være med til at nedbringe madspild. DET VAR DET, JEG SKULLE, OG DET ER DET, JEG GØR. Jeg var med igen i år, d. 23.12. kl. 19.00 var vi 14 frivillige der mødtes, det er næsten tradition, det var hvert fald 3. gang, vi gjorde det, og vi gør det igen til næste år. Læs meget gerne her den flotte artikel journalist Jesper Wind skrev om os i Herning Folkeblads.

Det sidste fritid bruger jeg på Amway, som går meget godt i tråd med madspild, bæredygtighed og det at vi skal passe på vores jord. Det får jeg mere fritid til i 2019 og det glæder jeg mig til, det tænker jeg også min partner in crime gør. Hver eneste dag fylder mange af os med E-numre, dårlige vaner og andre ting der ikke er gode for os. Det tog vi i 2018 et aktivt valg om, at det skulle nedbringes. Der skulle mere motion, mindre fedt og usunde sager og flere gode effektive råvarer og vaner ind. Det kom der, omend det tog et stykke tid, men vaner tager tid at fralægge – ja eller omlægge, vil nogle sige. Vi er kommet langt og 2019 byder på nye højder, hvor vi tager flere vigtige og fantastiske skridt mod en sundere, bedre og mere aktiv livsstil.

Vi glæder os til at hoppe ind i 2019, ja for det er det, vi gør her, hopper ind i det nye år, om vi gør det rigtigt i forhold til om det er på første, 3. eller 12. slag er ikke vigtigt, det at vi gør det sammen, det er det der tæller. Vi skal igen i år være sammen med gode venner, det er for øvrigt dem der holdte bryllup for 1 år siden i dag, så oven i vi springer ind i 2019, fejre vi også et års bryllupsdag, hvor sejt er det lige.

5 skønne og fantastiske unge mennesker, som hopper ind i et nyt år - nye udfordringer, nye eventyrer, nye oplevelser.
5 skønne og fantastiske unge mennesker hopper ind i et nyt år – nye udfordringer, nye eventyrer og nye oplevelser.

Med ønsket om en fantastisk dag, aften og et knaldgodt nytår

Mille Elena

Når du står på sidelinjen og ser på

Jeg er normalt et menneske, der er svær at slå ud af kurs, at lægge sig ned, gør jeg sjældent, jeg kan blive slået om kuld og så rejser jeg mig op igen, det er min aller største styrke, jeg vælter aldrig – jeg bliver kun slået omkuld. Det er sikkert til stor gene for mange, men det er en ballast at have, det er en styrke, ikke mindst når jeg skal være der for mine børn.

Og det skal jeg, være der for mine børn, ikke kun fordi de er mine børn og jeg elsker dem, men også fordi jeg skal ruste dem til den virkelige verden, som de på mange måder er godt på vej ud i. Pigerne er så store nu, at de har arbejde, så de er allerede godt i gang, men der er stadig mange forhindringer, der skal tages højde for.

Beskrivelse af en familie med teenage-børn.
Beskrivelse af en familie med teenagebørn.

Jeg kan ikke skåne dem og jeg nægter at pakke dem ind i bobelplast, for de skal prøve ting, de skal opleve ting og de skal slå sig på ting, men de skal ikke udsættes for urimelige ting – det er noget af det værste jeg ved, og det kan give mig fysiske smerter i flere dage.

Jeg har prøvet det på egen krop – forskelsbehandling. Føj hvor er det ubehageligt. Jeg ved også, hvordan det er at blive set skævt til, hvordan det føles ikke at passe ind både i familien og på jobbet, talt nedladende til og følelsen af at ikke noget er godt nok, der er flere fejl end der er gode ting.

Jeg er godt klar over, at hvad du har fokus på, er hvad du får mere af, men jeg har også alle dage haft en meget god mavefornemmelse, en 6. sans, en evne til at se eller forudse ting, ikke på det spirituelle plan, men på et plan, hvor jeg med tiden har lært, at når noget gør ondt i mig, er jeg nødt til at lytte, føle og handle på det.

Jeg prøver efter bedste evne at lære alle 3 børn at være taknemmelige, hjælpsomme og være ydmyge overfor andre personer. Jeg ved godt, at der skal stilles krav indenfor den aldersgruppe de er, det er heller ikke urimelige ting, jeg beder dem om og heldigvis går det godt, når de er ude. Det er en helt anden sag, når vi er indenfor husets 4 vægge. Det er ikke altid en opgave der er lige nem, med børn på forskellig alder, opvækst samt læring, når man samtidig har en mand, der for det meste holder med børnene, ja så er der ikke længe til at de grå hår springer ud af hovedet på mig – det gør heller ikke noget, når bare de unge mennesker tager ved lære og drager ud i verden med den viden, ballast og værdier de har fået fra vores hjem.

To ting er meget vigtige: – Vær mod andre, som de skal være mod dig og – hør altid samme sag fra begge sider – med de to ting vil jeg ønske alle en dejlig dag. Husk det skader ikke at være positiv samt at holde sig til sandheden, så kommer du længst.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Vi skal ikke holde noget skjult for hinanden.

Jeg har nu set begge afsnit med Rosa, hendes Grønland og hvor hun stammer fra. Hvor er det vildt, at se så mange ligheder vi har med hinanden. Som mange af jer har læst, er det 10 år siden jeg blev lillesøster til først en storebror og senere til 2 storesøstre. 💙💜💜

Da jeg dengang blev fundet af min storebror, var det en rejse der også startede for mig, jeg skulle finde hoved og hale i det hele. Ikke alle var lige villige til at hjælpe mig med denne mission, hvorfor? Ja jeg har faktisk aldrig spurgt dem. Andre var meget lettede over, at jeg nu endelig efter så mange år, havde fundet sandheden og flere endnu viste det godt. Jeg var den eneste, der ikke vidste noget. Hvorfor? Jeg ved det ikke. Jeg har spurgt et par stykker på Prebens side, men uden held. Nu er det så lang tid siden at det er lige meget, jeg har det super godt med den ene søster og bror, jeg har kontakt til.

Jeg sidder dog til tider stadig med samme følelse som Rosa, hvorfor er der ikke nogen, der har fortalt mig, at jeg har 3 søskende til at rende rundt ude i verden? Nogle af svarene kan jeg selv. Jeg troede, du vidste det. Jeg er underlagt tavshedspligt. Vi er blevet fortalt, at du har fået det at vide – men vigtigst af alt, hvorfor fortalte Lone og Preben mig det ikke? Han har vist det hele livet, hun da de mødtes, og jeg, ja jeg blev kontakte på Facebook i en alder af 30 år – bevares jeg er skam glad for det og vil ikke være det foruden, for jeg elsker virkelig både min søster og bror.

Men sidder med samme tanke som Rosa, hvorfor holde det skjult? Hvorfor lyve overfor sine medmennesker, ja eller blot mennesker. Det er ikke fair , og det er du ikke i nogen ret til, hvis du spørger mig. Der er ikke et rette tidspunkt at fortælle sådan noget på, men hvis du nu lod det være en del af din/jeres hverdag/samtaler, ville det komme som en meget naturlig ting, og ikke blive en meget ubehagelig oplevelse for ja vel sagtens alle, for kan ikke forestille mig at nogle kan gå igennem livet med sådan en hemmelighed uden at få lidt ondt i maven, når det bliver nævnt noget, ja eller du møder vedkommende, for det kommer du til, før eller siden.

Tænk over hvad du skåner dine kære for og mod, måske gør du dem en bjørnetjeneste. I det mindste skylder du dem at være ærlig – løgn er i min verden den værste form for psykiske vold, du kan udsættes for, og det bliver opdaget, før eller siden. So doent even try.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Snart er der gået et år

11 måneder og 3 dage for at være helt nøjagtig er der gået, siden jeg blev introduceret for et helt andet liv, end det jeg hidtil har været en del af.

Ubevidst har jeg været omgivet af mennesker, som allerede har/havde livsstilen tæt inde på livet, mine “forældre” samt et hold af vores skønne venner – begge køber de ikke mere end de har brug for, bruger alt hvad de har og har ikke noget, der er overflødigt. Fed livsstil, når jeg ser det i fugleperspektiv og med mine nuværende øjne – for 1 år siden var det yderst angst-provokerende ikke at skulle smide 10.000 kroner x 2 årligt til Outlet-messerne eller få computeren til at rødgløde på black friday, for jeg skulle da ha´, jeg skulle da bruge penge, jeg skulle da ud i butikkerne – DET SKAL JEG IKKE LÆNGERE og hvor er det fedt.

D. 23.12.2017 blev jeg, som jeg tidligere har skrevet om, introduceret for en helt andet og meget anderledes livsstil, det at skralde, give andre overskudsmad, leve grønt og bæredygtigt og ikke købe mere end du har brug for (læs indlægget her)

Blomster i Venendig

Jeg har nu i 11 måneder og 3 dage efterlevet den nye livsstil, jeg har levet grønt, jeg har solgt ud, jeg har ikke anskaffet mig ting jeg ikke har brug for og  JEG HAR IKKE VÆRET PÅ EFTERÅRETS OUTLETMESSE – det sjove er at det overhovedet ikke er svært for mig. Det er faktisk en livsstil der giver mere energi end at samle til hus til der MÅSKE bliver materialistisk hungersnød. Det er en øjenåbner for hvor mange ting der kan være indenfor husets 4 vægge, og som overhovedet ikke bliver brugt til andet end at samle støv. Jeg er ikke i bund endnu, men det går meget stærkt og positivt fremad med at muge ud.

Jeg er sikker på, at med min livsstil, præger jeg min verden og ikke mindst min familie til at tænke en ekstra gang over, hvad der er vigtigt, og hvad der har betydning for, at de kan fungere i  hverdagen. Og jeg er sikker på at jeg med den viden jeg videregiver dem klæder dem på til en hverdag, hvor de ikke har brug for alle mulige forskellige materielle hjælpemidler for at blive lykkelig.

Overskydende mad fra butikkerne i Herning og omegn

Kunsten er at få meget ud af lidt.

Hvor er det befriende ikke at være slave af reklamer, tilbud og ferie-tilbud du bare ikke vil hjem fra. Altså nu skal det hele jo heller ikke lyde alt for frelst. For vi får jo stadig mad på bordet, vi handler stadig ind og vi tager også på ferie. Men de sidste 3 måneder og de næste 3 måneder har vi taget et aktivt valg om at der ikke er noget fastfood/take away, forlystelser eller andre goder da alle vores sparepenge går til drømmeturen ned til min storebror og hans skønne familie, og det gør ikke noget – du skal ikke have ondt af os, det er ikke derfor jeg skriver det, jeg skriver det fordi jeg vil fortælle dig at det kan lade sig gøre at lave sig om – det har jeg mange gange bevist, men det har været på det mere personlige plan, her har jeg skulle have min dejlige familie med på ideen og ikke alle er lige så omstillingsparate som jeg, men de er med og de glæder sig ligeså meget over at vi har sparet så mange penge sammen, så det er muligt at lave præcis det vi har lyst til når vi flyver Down under – men jeg har nok også én i husstanden, der specielt glæder sig til vi kommer hjem og der igen bliver prioriteret sushi og take away.

Alt kan lade sig gøre for den der tror på det umulige og gør det muligt

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

En helt almindelig fridag i København

Trods jeg har boet og levet i Danmarks hovedstad bliver jeg lige duperet hver gang jeg besøger den flotte by og i denne gang var ingen undtagelse.

Det startede ud med et besøg på mange af stadens byggepladser. Et sted der ikke er helt fremmed for mig, da jeg er gift med “håndværker” nummer 2 😃 så det der med skurvogne, kender jeg godt.

Jeg blev installeret på et kontor, så jegkunne skype med min storebror. Vi har nu endelig fået købt billetter til vores livs tur til deres land, deres verden, deres hverdag – for filan jeg glæder mig så ubeskriveligt meget. Der blev lagt planer, der blev snakket og der blev som altid grinet – jeg har sagt det før og siger det meget gerne igen – jeg er total vild med min storebror og hans familie. 💞💞

Derefter gik turen til Christiania, der har min mand aldrig været, så det skulle han da se. Sjovt nok var der razzia, så det skulle vi da følge med i, ja ja på afstand vel og mærke.  Derefter gik turen til et sted, hvor vi kunne spise middagsmad. Manden havde hjemmefra proklameret, at han gerne ville spise et sted, der var vegansk – og hvad han ønsker skal han få. Jeg havde downloadet app’en Happy cow og vupti inden længe sad vi på den hyggeligste lille cafe på Prinsessegade – The Organic Boho. Det kan så klart anbefales, hvis du er i København og vil prøve kræfter med det lidt alternative til kød og ikke animalske produkter at gå ind på cafeen. Vi lagde kortene på bordet – vi havde aldrig været der og med vores accent fangede servetricen hurtigt den. Hun guide os gennem menukortet, hvad de solgte mest af og hvad der var i. Vi endte op med en falafel burger og energizer juice.

Mega lækker vegansk burger fra cafe The organic boho

Det meget karakteristiske billede af Kim Larsen på muren ud mod Prinsessegade.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg havde, som den jeg er, tjekket ind flere steder på Facebook og uden at vide af det, var en meget nær ven på vej til København. De har en søn i København og inden vi fik set os om, har vi en aftensmads-aftale – hvor hyggeligt er det lige. Ud af det blå blev vores dag lige endnu bedre. Det er ikke tit vi ser Daniel, så det var vildt befriende at snakke med ham, grine sammen og høre om hans hverdag, at han snart er færdig som radiograf, hvad fremtiden så bringer – ja det kunne han ikke svare på, måske kommer han til Jylland, så vi kan få glæde af ham, måske bliver han på Sjælland. Det ved man ikke.

Det har virkelig været en skøn dag på alle måder. Jeg har været sammen med min mand, jeg har planlagt med min storebror, jeg har været sammen med nogle af de bedste i min verden i en by jeg elsker at komme til og elsker at tage hjem fra igen. Jeg har prøvet at bo i København, jeg har prøvet at leve livet, jeg har prøvet at have alle muligheder foran mig – men det er nu meget godt at komme hjem til Herning, ulve-land, byen hvor trådene knyttes – der hvor alting går op i en højere enhed for mig.

Når jeg tænker og kigger tilbage ja så er der faktisk ikke noget jeg ville have gjort anderledes – vi har det godt, jeg har et skønt arbejde med nogle super dejlige kolleger, jeg elsker min familie og mine børn er bare mega seje og total cool – de har en fed alder.

Det er dejligt at komme ud i verden om det er til København, Adelaide eller Idom, men aller bedst er det at komme hjem til sit dejlige hjem, mine børn og vores lille hund.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Når jeg bytter min fridag…

For at være sammen med manden. I morgen drager vi en tur til Danmarks hovedstad – København. 🧜‍♀️🏨🏦🏗️Manden skal arbejde og jeg har et meget vigtigt Skype møde med min skønne storebror. Derudover skal vi være kærester, mand & kone, bedste venner – ja vi kan kalde det hvad som helst, vi skal hvert fald være sammen.

I dag har vi været til et meget givende og på samme tid tankevækkende foredrag i Vejle. Det omhandlede succes både i livet, i erhvervslivet, i ægteskabet ja i alle livets aspekter. Mats Holmberg

Da vi havde sat vores venner af, og er på vej tilbage til motorvejen, spørger min mand, hvad jeg synes om foredraget. Jeg fortæller ham, at det jeg gerne vil have succes med mit ægteskab. Shit han blev stille. Altså mig – altså nej. Det er lige nøjagtig det, der tit går galt for ham, han tror det hele handler om ham, at han er skyld i det hele, at han er omdrejningspunktet i livets gøren og laden. Jeg ved ikke, om det er sådan, når man er blevet opdraget som ønske-/enebarn, men sådan har vi vel alle noget med fra barndommen. Jeg selv er opdraget uden en tydelig voksen, der kunne give mig klap på skulderen, der skulle til for at jeg kunne vokse, så jagten på evig anerkendelse har været hverdag de første 35 år af mit liv.

Og i går var hunden, den lille dreng og den skønne pige en tur rundt om Gødstrup sø. Den store pige lå på sofaen for en gang skyld, det er ikke tit hun ligger der, så det var hende vel ondt. Turen rundt om søen gav anledning til mange snakke, skønne stunder og hvor er det dejligt at have så store børn, der kan føres en fornuftig samtale med – og at de kan svare igen – på den positive måde.

Yesterday you have in your head, tomorrow you have in your hand

witch one do you chose to use?

– Mats Holmberg

I mit liv er der næsten det hele. Jeg har drømmene, jeg har økonomien, nu mangler jeg succesen.

Den begynder jeg at arbejde med – nu!

Vi kan, hvad vi vil, hvis vi ligger fortiden bag os og lever i nuet.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Walk and Talk

Hvordan kommer man videre?

Går du med noget, der bare skal ud?
Du har måske ikke nogle, der helt forstår din problematik?
Du synes ikke der lige er en i din omgangskreds der har “ører” til at lytte?

Så kan jeg hjælpe – jeg har, trods min beskedne alder, været igennem en del. 1 skilsmisse, 2 bryllupper, 3 fødsler. Dertil skal ligges en personlighedsændring, et hav af konflikter med mange forskellige mennesker, og når jeg tænker tilbage ærgre det mig, at jeg for filan ikke bare lyttede til min mavefornemmelse, for den har aldrig slået fejl. Det ser jeg meget klart og tydeligt. Jeg har lært meget af mine konflikter, nedture og har hver gang set lyset og kæmpet mig tilbage til den og det, jeg er i dag. Jeg er endnu ikke den bedste udgave af mig selv, måske bliver jeg det en dag, måske er der ikke så langt dertil.

En ting kan jeg love dig, jeg vil lytte på dig og dine “problemer” og så tager vi den derfra.

Et mega fedt tilbud:

Lev livet som du gerne vil have, det skal leves.

1 times walk and talk – du bestemmer sted og indhold.

Pris 250,00 kroner (Klippekort med 10 sessions 2000,00 kroner)

TILMELDING:

https://place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=hlgx2ju8ov

Kontaktoplysninger:
Mille Elena Andreasen
📧 : milleelenaa@gmail.com
📱 : 20214878