Det første møde

I 2009 vendte en person op og ned på hele mit liv. (læs Lillesøster som 30 årig)

D. 23.12.2009 kom dagen så hvor jeg skulle møde ham, jeg skulle se ham for første gang i levende live, i virkeligheden. Jeg skulle møde min storebror, som jeg havde kendt til siden d. 16.10.2009. Det var vildt, rørende og meget bevægende.

Jeg fik fri fra arbejde, satte mig på den café, vi havde aftalt vi skulle mødes på og ventede på han skulle komme. Jeg sad ikke længe. Pludselig – ind kom han af døren, og det første jeg sagde var: “Du ligner godt nok ikke dig selv”. Øhh hallo, hvor ved du det fra? Du har jo aldrig mødt manden. Han havde taget en koalabamse med til mig, i starten var det min, og kun min, nu er det min søn der har overtaget den, og nu er det hans + den har nu også fået en lillesøster. Vi snakkede og snakkede og snakkede om alt muligt og intet, det hele var så naturligt og på den anden side SÅ nyt. Tiden fløj og klokken blev så mange, at vi måtte bryde op. Vi aftalte, at vi skulle ses igen d. 1. Juledag – så kunne han møde min familie.

Normalt hjemme ved os er der mange traditioner forbundet med jul. Jeg steger ænder, laver risengrød og skræller kartofler d. 23., vi gør klar til at julemanden kan komme og pynte juletræ natten til d. 24. – intet var normalt det år. Ænderne blev stegt d. 24. om eftermiddagen, vi nåede ikke i kirke. Det  hele gik jo, dog ikke som vanligt, men som “man” plejer at sige, det bliver jo jul under alle omstændigheder. Godt julemanden havde styr på hans del af traditionerne 🎅🎄.

Vi havde en god og fredfyldt juleaften, trods mine tanker konstant var ved mine storebror. Hvad laver han nu? Hvad får de at spise? Hvilke traditioner har de hjemme ved ham, og der hvor han skulle holde jul i år? Ja spørgsmålene var mange og det er der faktisk stadig – lidt noget andet, men jeg spørger stadig om rigtig mange ting, for jeg kan godt lide det, jeg synes, det er interessant, jeg synes , det er fedt.

D. 25.12. var der papir, kasser, gaver og alt muligt andet i hele huset, som der er i mange hjem dagen efter en skøn juleaften. Jeg havde “opgivet” at rydde op. På den anden side, min storebror havde jo aldrig været inde i vores hus, så han vidste jo faktisk ikke, hvordan der skulle se ud. Ind kom han og alle i familien tog super godt i mod ham, selv familiens “ambassadør” min den midterste, der er noget specielt over hende. For på en eller anden forunderlig måde er det hende, der “godkender” nye mennesker i familien. Hvis hun kan lide dem, kan alle i familien lide dem – sådan er det faktisk til dels stadig.

Jeg ved ikke om det var den bedste jul, jeg har haft, for det er lidt svært at måle, men det var hvert fald den bedste før-julegave og julegave man kunne tænke sig, der gik i opfyldelse og det var mig der fik den.

Tiden gik og min storebror skulle hjem igen – hold op det var hårdt, jeg var super ked af det, jeg græd en del de efterfølgende dage og havde rigtig svært ved at genoptage kontakten med ham, for jeg savnede ham så forfærdeligt meget, men alt løser sig til det bedste, også i denne situation.

Siden hen er det blevet til mange god dag og på gensyn seancer. Vi har haft rigtig mange gode og dejlige stunder og minder sammen. Bryllupper, juleaften, nytårsaften, koncert, fodboldkamp, middage, hygge, nærvær, samtaler – og så nok den største af alle. Han kom helt uventet og overraskende hjem til min store datters konfirmation – så hylede jeg igen. Han var “desværre” nødt til at inddrage mig i hans planer, da han skulle have et sted at bo, så om lørdagen fik jeg at vide, at han ville lande om onsdagen, som vi skulle have konfirmation om søndagen. Den dag havde han lillesøsteren til den anden koalabjørn med hjem, så nu har sønnike to koalabjørne at sove med.

Det er en oplevelse jeg ALDRIG glemmer, hverken da han kom, da familien opdagede at han var her, da konfirmanden så ham og “bare” det, at han var ved min side som storebror på en af de største dage i mit liv, mine første fødtes konfirmation – hold nu op – det kan ikke beskrives med ord. Jeg har det i mit hjerte, og det er det, der betyder noget for mig.

Det bliver ikke nemmere, og det er heller ikke så hårdt længere, men det er fordi at jeg ved, han kommer tilbage. For sådan er han, han kommer troligt tilbage. Jeg kan ikke blive ved med at finde på “undskyldninger”, for ikke at besøge ham. Det andet er bare langt mere overskueligt, ja og squ nok også lidt mere bekvemt – selvom jeg elsker at rejse og opleve, skræmmer det mig også en lille smule med en tur så langt væk, det har jeg alligevel aldrig prøvet, og som Peter Plys ville have sagt: “Så det kan jeg sikkert godt”, og selvfølgelig kan jeg.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *