Hold op en øjenåbner…

Lørdag d. 23.12.2017 var jeg med til noget af det vildeste jeg i længe har været vidne til. Så kan man snakke om, at jeg er blåøjet, små borgerlig og ikke har haft øje for omverden. Jeg har valgt at se sådan på det, at jeg har mødt de rette mennesker, når jeg har været parat til det, det gælder nu, det værende i fortiden og det vil med garanti også ske i fremtiden.

Nå men altså d. 23. k. 18.00 skulle Michael og jeg mødes i Huset No 7 med nogle meget engagerede mennesker. Jeg var gået i samarbejde med Dorte fra Huset om et meget spændende projekt. Jeg viste ikke, hvad det var, det viste hun, og gudskelov for det, da jeg ellers ikke var kommet helhjertet igennem denne dag.

Vi skulle tømme butikker – ja som i tømme dem for hvad der måtte være af overskydende fødevarer, non-food og blomster, der var relateret til julen. Jeg var OVERHOVEDET ikke klar over, hvor meget mad, der går til spilde hver eneste dag, og specielt ikke i julen, men det har jeg fået øjnene op for nu, og det er jo vanvittigt. VANVITTIGT!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Vi fik tømt 6 forskellige butikker og delt ud til rigtig mange mennesker, det var stort og det var bestemt noget der satte tanker i gang på mig, på min mand og da jeg fortalte mine børn om det, ja så gik de helt i selvsving. Gad vide hvor de har det fra?? Vi har sågar snakket om, at vi skal prøve af skralde, og selvfølgelig skal det prøves, da du godt kan have en holdning til noget, du ikke har prøvet, men i virkeligheden ved du ikke, om det er noget for dig eller ej, før du har prøvet det. Og madspild er også en stor del af hvad der belaster vores miljø. Det er svimlende med mad der bliver smidt ud, og det er kun det vi kan se. Hvad så med alt det producenterne smider ud. Jeg har læst eller hørt at de i København har åbnet en “butik” hvor du kan hente ting der er skraldet, det er et mega fedt koncept, og jeg ville ønske at jeg kunne linke til det, men kan ikke umiddelbart ikke finde noget. Det er bestemt et koncept jeg vil gå videre med og måske en dag er der sådan en butik i Herning.

Hvordan kan du og jeg gøre jorden til et bedre og mere miljøvenligt sted at være, hvordan kan vi være med til at leve bæredygtigt. Der findes mange tiltag, og da jeg er helt “grøn” i det her, ja så er det ikke mange, jeg når til sokkeholderne, men jeg gør en forskel, og det er det vigtigste.

Tiltag vi har foretaget os:

  • Jeg har samlet alle vores muleposer, stofposer og andre genbrugsposer og bruger dem til at handle i, derved skal jeg ikke købe plastikposer.
  • Jeg tænker meget over, hvor stort et forbrug vi har af fødevarer, strøm og køber lidt men godt tøj.
  • Med godt tøj mener jeg økologisk og dansk produceret. Se listen over 11 danske bæredygtige brand her
  • Har dage hvor vi ikke spiser kød, da det er en stor miljøressource.
  • Flere gange om ugen tager jeg bussen på arbejde, når jeg tager bilen har jeg ofte personer med i en samkørselsordning.

Der er mange måder, vi kan blive bedre ved vores miljø, og vi kan kun komme i gang for langsomt. Det handler ikke om, hvad du gør, men mere at du gør noget. Om det er afskaffelsen af plastikposer, at du skifter dine plastikflasker ud med glasflasker, du cykler på arbejde, du bytter tøj og ting i det lokale beboerhus eller du skralder – DU GØR NOGET OG DET ER VIGTIGT.

Jeg har nederst linket til forskellige hjemmesider, hvor du kan blive klogere på bæredygtighed, miljøvenligt og hvordan du forbedre dig, dit hjem og din hverdag.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Nyttige links til en grønnere hverdag:

Én kommentar til “Hold op en øjenåbner…”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *