Jeg er sådan et menneske…

… der modtager en sms, mail eller andet jeg skal forholde mig til i forhold til datoer og aftaler, tjekker jeg min kalender, skriver det ind og så er der jo ude af verden.

Nej, ikke helt, for jeg har jo ikke givet afsenderen besked. Det er en vane, jeg har tillært mig, og det er en vane, jeg arbejder med at nedbryde.

Mine veninder og arbejdskollegaer har luret mig, tit og ofte får jeg også stikpiller, som faktisk hjælper, da jeg tit tænker på hvordan jeg selv ville have det med at jeg ikke fik svar.

Jeg er blevet langt mere large med årene, jeg er ikke så struktureret længere og jeg har ikke brug for helt samme faste ramme som for 10 år siden. Jeg har lært at sige pyt, jeg har lært at trække vejret, jeg har lært at uanset hvad, så skal det nok gå.

Mødet med fortiden

Hvis jeg i dag mødte nogle tidligere arbejdskolleger, venner eller familiemedlemmer ville de sikkert stadig se mig, som den jeg var dengang, men hvorfor? Hvorfor ikke møde tidligere bekendte med åbenhed og være nysgerrig på, hvad der er sket i deres liv. Det kunne jo være at de som jeg har taget deres liv op til revision. De kan også have været ude for en sorg, et traume eller måske har de blot taget skeen i den anden hånd og tænkt, livet er for kort, til at det skal spildes. 

Så næste gang du møder en fra fortiden, så prøv at sænk paraderne, drop dømmekraften og fordommen, vær åben, lyt og sig til dig, det kunne jo være at du lærte noget af vedkommende.

Vanebryder

Vaner er en sjov størrelse, og vi falder mega tit og ofte tilbage i samme “gamle” rille. Det kræver viljestyrke, det kræver mod, det kræver et positivt mind-det, og du kan også ændre vaner, du ikke er tilfreds med, hvis det er det, du beslutter dig for.

Med ønske om en fantastisk dag

Mille Elena

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *