Når du står på sidelinjen og ser på

Jeg er normalt et menneske, der er svær at slå ud af kurs, at lægge sig ned, gør jeg sjældent, jeg kan blive slået om kuld og så rejser jeg mig op igen, det er min aller største styrke, jeg vælter aldrig – jeg bliver kun slået omkuld. Det er sikkert til stor gene for mange, men det er en ballast at have, det er en styrke, ikke mindst når jeg skal være der for mine børn.

Og det skal jeg, være der for mine børn, ikke kun fordi de er mine børn og jeg elsker dem, men også fordi jeg skal ruste dem til den virkelige verden, som de på mange måder er godt på vej ud i. Pigerne er så store nu, at de har arbejde, så de er allerede godt i gang, men der er stadig mange forhindringer, der skal tages højde for.

Beskrivelse af en familie med teenage-børn.
Beskrivelse af en familie med teenagebørn.

Jeg kan ikke skåne dem og jeg nægter at pakke dem ind i bobelplast, for de skal prøve ting, de skal opleve ting og de skal slå sig på ting, men de skal ikke udsættes for urimelige ting – det er noget af det værste jeg ved, og det kan give mig fysiske smerter i flere dage.

Jeg har prøvet det på egen krop – forskelsbehandling. Føj hvor er det ubehageligt. Jeg ved også, hvordan det er at blive set skævt til, hvordan det føles ikke at passe ind både i familien og på jobbet, talt nedladende til og følelsen af at ikke noget er godt nok, der er flere fejl end der er gode ting.

Jeg er godt klar over, at hvad du har fokus på, er hvad du får mere af, men jeg har også alle dage haft en meget god mavefornemmelse, en 6. sans, en evne til at se eller forudse ting, ikke på det spirituelle plan, men på et plan, hvor jeg med tiden har lært, at når noget gør ondt i mig, er jeg nødt til at lytte, føle og handle på det.

Jeg prøver efter bedste evne at lære alle 3 børn at være taknemmelige, hjælpsomme og være ydmyge overfor andre personer. Jeg ved godt, at der skal stilles krav indenfor den aldersgruppe de er, det er heller ikke urimelige ting, jeg beder dem om og heldigvis går det godt, når de er ude. Det er en helt anden sag, når vi er indenfor husets 4 vægge. Det er ikke altid en opgave der er lige nem, med børn på forskellig alder, opvækst samt læring, når man samtidig har en mand, der for det meste holder med børnene, ja så er der ikke længe til at de grå hår springer ud af hovedet på mig – det gør heller ikke noget, når bare de unge mennesker tager ved lære og drager ud i verden med den viden, ballast og værdier de har fået fra vores hjem.

To ting er meget vigtige: – Vær mod andre, som de skal være mod dig og – hør altid samme sag fra begge sider – med de to ting vil jeg ønske alle en dejlig dag. Husk det skader ikke at være positiv samt at holde sig til sandheden, så kommer du længst.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Vi skal ikke holde noget skjult for hinanden.

Jeg har nu set begge afsnit med Rosa, hendes Grønland og hvor hun stammer fra. Hvor er det vildt, at se så mange ligheder vi har med hinanden. Som mange af jer har læst, er det 10 år siden jeg blev lillesøster til først en storebror og senere til 2 storesøstre. 💙💜💜

Da jeg dengang blev fundet af min storebror, var det en rejse der også startede for mig, jeg skulle finde hoved og hale i det hele. Ikke alle var lige villige til at hjælpe mig med denne mission, hvorfor? Ja jeg har faktisk aldrig spurgt dem. Andre var meget lettede over, at jeg nu endelig efter så mange år, havde fundet sandheden og flere endnu viste det godt. Jeg var den eneste, der ikke vidste noget. Hvorfor? Jeg ved det ikke. Jeg har spurgt et par stykker på Prebens side, men uden held. Nu er det så lang tid siden at det er lige meget, jeg har det super godt med den ene søster og bror, jeg har kontakt til.

Jeg sidder dog til tider stadig med samme følelse som Rosa, hvorfor er der ikke nogen, der har fortalt mig, at jeg har 3 søskende til at rende rundt ude i verden? Nogle af svarene kan jeg selv. Jeg troede, du vidste det. Jeg er underlagt tavshedspligt. Vi er blevet fortalt, at du har fået det at vide – men vigtigst af alt, hvorfor fortalte Lone og Preben mig det ikke? Han har vist det hele livet, hun da de mødtes, og jeg, ja jeg blev kontakte på Facebook i en alder af 30 år – bevares jeg er skam glad for det og vil ikke være det foruden, for jeg elsker virkelig både min søster og bror.

Men sidder med samme tanke som Rosa, hvorfor holde det skjult? Hvorfor lyve overfor sine medmennesker, ja eller blot mennesker. Det er ikke fair , og det er du ikke i nogen ret til, hvis du spørger mig. Der er ikke et rette tidspunkt at fortælle sådan noget på, men hvis du nu lod det være en del af din/jeres hverdag/samtaler, ville det komme som en meget naturlig ting, og ikke blive en meget ubehagelig oplevelse for ja vel sagtens alle, for kan ikke forestille mig at nogle kan gå igennem livet med sådan en hemmelighed uden at få lidt ondt i maven, når det bliver nævnt noget, ja eller du møder vedkommende, for det kommer du til, før eller siden.

Tænk over hvad du skåner dine kære for og mod, måske gør du dem en bjørnetjeneste. I det mindste skylder du dem at være ærlig – løgn er i min verden den værste form for psykiske vold, du kan udsættes for, og det bliver opdaget, før eller siden. So doent even try.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Snart er der gået et år




11 måneder og 3 dage for at være helt nøjagtig er der gået, siden jeg blev introduceret for et helt andet liv, end det jeg hidtil har været en del af.

Ubevidst har jeg været omgivet af mennesker, som allerede har/havde livsstilen tæt inde på livet, mine “forældre” samt et hold af vores skønne venner – begge køber de ikke mere end de har brug for, bruger alt hvad de har og har ikke noget, der er overflødigt. Fed livsstil, når jeg ser det i fugleperspektiv og med mine nuværende øjne – for 1 år siden var det yderst angst-provokerende ikke at skulle smide 10.000 kroner x 2 årligt til Outlet-messerne eller få computeren til at rødgløde på black friday, for jeg skulle da ha´, jeg skulle da bruge penge, jeg skulle da ud i butikkerne – DET SKAL JEG IKKE LÆNGERE og hvor er det fedt.

D. 23.12.2017 blev jeg, som jeg tidligere har skrevet om, introduceret for en helt andet og meget anderledes livsstil, det at skralde, give andre overskudsmad, leve grønt og bæredygtigt og ikke købe mere end du har brug for (læs indlægget her)

Blomster i Venendig

Jeg har nu i 11 måneder og 3 dage efterlevet den nye livsstil, jeg har levet grønt, jeg har solgt ud, jeg har ikke anskaffet mig ting jeg ikke har brug for og  JEG HAR IKKE VÆRET PÅ EFTERÅRETS OUTLETMESSE – det sjove er at det overhovedet ikke er svært for mig. Det er faktisk en livsstil der giver mere energi end at samle til hus til der MÅSKE bliver materialistisk hungersnød. Det er en øjenåbner for hvor mange ting der kan være indenfor husets 4 vægge, og som overhovedet ikke bliver brugt til andet end at samle støv. Jeg er ikke i bund endnu, men det går meget stærkt og positivt fremad med at muge ud.

Jeg er sikker på, at med min livsstil, præger jeg min verden og ikke mindst min familie til at tænke en ekstra gang over, hvad der er vigtigt, og hvad der har betydning for, at de kan fungere i  hverdagen. Og jeg er sikker på at jeg med den viden jeg videregiver dem klæder dem på til en hverdag, hvor de ikke har brug for alle mulige forskellige materielle hjælpemidler for at blive lykkelig.

Overskydende mad fra butikkerne i Herning og omegn

Kunsten er at få meget ud af lidt.

Hvor er det befriende ikke at være slave af reklamer, tilbud og ferie-tilbud du bare ikke vil hjem fra. Altså nu skal det hele jo heller ikke lyde alt for frelst. For vi får jo stadig mad på bordet, vi handler stadig ind og vi tager også på ferie. Men de sidste 3 måneder og de næste 3 måneder har vi taget et aktivt valg om at der ikke er noget fastfood/take away, forlystelser eller andre goder da alle vores sparepenge går til drømmeturen ned til min storebror og hans skønne familie, og det gør ikke noget – du skal ikke have ondt af os, det er ikke derfor jeg skriver det, jeg skriver det fordi jeg vil fortælle dig at det kan lade sig gøre at lave sig om – det har jeg mange gange bevist, men det har været på det mere personlige plan, her har jeg skulle have min dejlige familie med på ideen og ikke alle er lige så omstillingsparate som jeg, men de er med og de glæder sig ligeså meget over at vi har sparet så mange penge sammen, så det er muligt at lave præcis det vi har lyst til når vi flyver Down under – men jeg har nok også én i husstanden, der specielt glæder sig til vi kommer hjem og der igen bliver prioriteret sushi og take away.

Alt kan lade sig gøre for den der tror på det umulige og gør det muligt

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

En helt almindelig fridag i København

Trods jeg har boet og levet i Danmarks hovedstad bliver jeg lige duperet hver gang jeg besøger den flotte by og i denne gang var ingen undtagelse.

Det startede ud med et besøg på mange af stadens byggepladser. Et sted der ikke er helt fremmed for mig, da jeg er gift med “håndværker” nummer 2 😃 så det der med skurvogne, kender jeg godt.

Jeg blev installeret på et kontor, så jegkunne skype med min storebror. Vi har nu endelig fået købt billetter til vores livs tur til deres land, deres verden, deres hverdag – for filan jeg glæder mig så ubeskriveligt meget. Der blev lagt planer, der blev snakket og der blev som altid grinet – jeg har sagt det før og siger det meget gerne igen – jeg er total vild med min storebror og hans familie. 💞💞

Derefter gik turen til Christiania, der har min mand aldrig været, så det skulle han da se. Sjovt nok var der razzia, så det skulle vi da følge med i, ja ja på afstand vel og mærke.  Derefter gik turen til et sted, hvor vi kunne spise middagsmad. Manden havde hjemmefra proklameret, at han gerne ville spise et sted, der var vegansk – og hvad han ønsker skal han få. Jeg havde downloadet app’en Happy cow og vupti inden længe sad vi på den hyggeligste lille cafe på Prinsessegade – The Organic Boho. Det kan så klart anbefales, hvis du er i København og vil prøve kræfter med det lidt alternative til kød og ikke animalske produkter at gå ind på cafeen. Vi lagde kortene på bordet – vi havde aldrig været der og med vores accent fangede servetricen hurtigt den. Hun guide os gennem menukortet, hvad de solgte mest af og hvad der var i. Vi endte op med en falafel burger og energizer juice.

Mega lækker vegansk burger fra cafe The organic boho

Det meget karakteristiske billede af Kim Larsen på muren ud mod Prinsessegade.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg havde, som den jeg er, tjekket ind flere steder på Facebook og uden at vide af det, var en meget nær ven på vej til København. De har en søn i København og inden vi fik set os om, har vi en aftensmads-aftale – hvor hyggeligt er det lige. Ud af det blå blev vores dag lige endnu bedre. Det er ikke tit vi ser Daniel, så det var vildt befriende at snakke med ham, grine sammen og høre om hans hverdag, at han snart er færdig som radiograf, hvad fremtiden så bringer – ja det kunne han ikke svare på, måske kommer han til Jylland, så vi kan få glæde af ham, måske bliver han på Sjælland. Det ved man ikke.

Det har virkelig været en skøn dag på alle måder. Jeg har været sammen med min mand, jeg har planlagt med min storebror, jeg har været sammen med nogle af de bedste i min verden i en by jeg elsker at komme til og elsker at tage hjem fra igen. Jeg har prøvet at bo i København, jeg har prøvet at leve livet, jeg har prøvet at have alle muligheder foran mig – men det er nu meget godt at komme hjem til Herning, ulve-land, byen hvor trådene knyttes – der hvor alting går op i en højere enhed for mig.

Når jeg tænker og kigger tilbage ja så er der faktisk ikke noget jeg ville have gjort anderledes – vi har det godt, jeg har et skønt arbejde med nogle super dejlige kolleger, jeg elsker min familie og mine børn er bare mega seje og total cool – de har en fed alder.

Det er dejligt at komme ud i verden om det er til København, Adelaide eller Idom, men aller bedst er det at komme hjem til sit dejlige hjem, mine børn og vores lille hund.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Når jeg bytter min fridag…

For at være sammen med manden. I morgen drager vi en tur til Danmarks hovedstad – København. 🧜‍♀️🏨🏦🏗️Manden skal arbejde og jeg har et meget vigtigt Skype møde med min skønne storebror. Derudover skal vi være kærester, mand & kone, bedste venner – ja vi kan kalde det hvad som helst, vi skal hvert fald være sammen.

I dag har vi været til et meget givende og på samme tid tankevækkende foredrag i Vejle. Det omhandlede succes både i livet, i erhvervslivet, i ægteskabet ja i alle livets aspekter. Mats Holmberg

Da vi havde sat vores venner af, og er på vej tilbage til motorvejen, spørger min mand, hvad jeg synes om foredraget. Jeg fortæller ham, at det jeg gerne vil have succes med mit ægteskab. Shit han blev stille. Altså mig – altså nej. Det er lige nøjagtig det, der tit går galt for ham, han tror det hele handler om ham, at han er skyld i det hele, at han er omdrejningspunktet i livets gøren og laden. Jeg ved ikke, om det er sådan, når man er blevet opdraget som ønske-/enebarn, men sådan har vi vel alle noget med fra barndommen. Jeg selv er opdraget uden en tydelig voksen, der kunne give mig klap på skulderen, der skulle til for at jeg kunne vokse, så jagten på evig anerkendelse har været hverdag de første 35 år af mit liv.

Og i går var hunden, den lille dreng og den skønne pige en tur rundt om Gødstrup sø. Den store pige lå på sofaen for en gang skyld, det er ikke tit hun ligger der, så det var hende vel ondt. Turen rundt om søen gav anledning til mange snakke, skønne stunder og hvor er det dejligt at have så store børn, der kan føres en fornuftig samtale med – og at de kan svare igen – på den positive måde.

Yesterday you have in your head, tomorrow you have in your hand

witch one do you chose to use?

– Mats Holmberg

I mit liv er der næsten det hele. Jeg har drømmene, jeg har økonomien, nu mangler jeg succesen.

Den begynder jeg at arbejde med – nu!

Vi kan, hvad vi vil, hvis vi ligger fortiden bag os og lever i nuet.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Walk and Talk

Hvordan kommer man videre?

Går du med noget, der bare skal ud?
Du har måske ikke nogle, der helt forstår din problematik?
Du synes ikke der lige er en i din omgangskreds der har “ører” til at lytte?

Så kan jeg hjælpe – jeg har, trods min beskedne alder, været igennem en del. 1 skilsmisse, 2 bryllupper, 3 fødsler. Dertil skal ligges en personlighedsændring, et hav af konflikter med mange forskellige mennesker, og når jeg tænker tilbage ærgre det mig, at jeg for filan ikke bare lyttede til min mavefornemmelse, for den har aldrig slået fejl. Det ser jeg meget klart og tydeligt. Jeg har lært meget af mine konflikter, nedture og har hver gang set lyset og kæmpet mig tilbage til den og det, jeg er i dag. Jeg er endnu ikke den bedste udgave af mig selv, måske bliver jeg det en dag, måske er der ikke så langt dertil.

En ting kan jeg love dig, jeg vil lytte på dig og dine “problemer” og så tager vi den derfra.

Et mega fedt tilbud:

Lev livet som du gerne vil have, det skal leves.

1 times walk and talk – du bestemmer sted og indhold.

Pris 250,00 kroner (Klippekort med 10 sessions 2000,00 kroner)

TILMELDING:

https://place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=hlgx2ju8ov

Kontaktoplysninger:
Mille Elena Andreasen
📧 : milleelenaa@gmail.com
📱 : 20214878

Wauu en uge

Når jeg kigger tilbage på den sidste uges mange op- og nedture, kan jeg godt forstå, at jeg onsdag lignede noget katten havde slæbt med ind, torsdag var jeg mere bleg end en maddike, da jeg sad ved frisøren, hun gjorde det godt Anna fra Frk. Jensen og lige fedt hjalp det. Fredag måtte jeg bukke under, der kunne kroppen ikke mere, og jeg lavede en Maude. Jeg ved godt, når nok er nok, og jeg følte egentlig ikke, at jeg havde presset min krop SÅ meget, men ikke desto mindre, så var det en realitet. Jeg er oppe igen og har det fint.

Nu kommer den praktiske del af – nu kommer arbejdet med de ting, jeg var vidne til i sidste weekend. Jeg har nogle børn, der er på vej ind i deres til dato sværeste alder, teenage-årene, de gør det mega godt og jeg er super stolte af dem. Hvis jeg var dem, da jeg var 12-15 år, er jeg ikke sikker på, jeg ville kunne tage stilling til, navigere og være så nærværende i mit eget liv, som de er. Jeg er super stolt af at være deres mor, jeg elsker dem og vil prøve så godt jeg kan at rådgive dem på bedste vis, men som mine store datter så tit minder mig om, mor du ved jo om nogen, hvordan det er, for du har jo prøvet en hel del af de ting vi oplever lige nu og kender til alle fordele, ulemper og spillets regler, og der må jeg bare sige, hun er en klog ung dame hende Freja.

På mange måder var det en fantastisk weekend. Jeg havde arrangeret kærestehygge på Moesgaard Museum, hvor vi skulle se udstillingen med Djengis Khan, det er noget, der interesserer min mand rigtig meget. Da vi sidder og drikker kaffe, spørger jeg ham; “Hvorfor rejser vi ikke til Australien til februar 2019?” Øhh det ved jeg ikke, svarer han og inden vi havde fået set os om, ja så var det – oppe i vores hoveder – arrangeret. Min storebror og kone, min eksmand og begge arbejdspladser er bare nogle af dem, der skal sige klart ja, for at det overhovedet kan blive til noget. I og med at det var min kollega, der plantede tanken i hovedet på mig, har jeg jo også en chef, ja faktisk 2 chefer, der lige skal give lov 😀 , men inden det blev tirsdag ja så havde alle givet deres ja og vi var nu klar til at planlægge næste skridt – børnene skulle informeres om at vi endelig kunne komme ned og besøge deres onkel og tante, som vi har snakket om i SÅ mange år.

Trods de mange kilometer vi er væk fra hinanden, er jeg ikke sikker på, han aner, hvor stor en betydning, han har i mit liv.

Det bliver en fed tid, vi går i møde, det næste ½ år hvor vi skal planlægge vores livs rejse, og jeg glæder mig til at komme ned og se hvor min storebror og hans kone bor og lever deres dagligdag, men det kan til tider godt blive overset af den tunge sky der kommer til at hænge over min familie og jeg de 1½ år. Vi som familie er mega gode til at snakke om tingene, børnene er ærlige, lige til, de tør sige deres mening herhjemme og sammen skal vi nok komme over dette bump på vejen – against all odds.

 

 

En anden god ting fra sidste weekend var vores 3-1 sejr på hjemmebane over  Fc København, og vi spillede en kongekamp, det var en fornøjelse at se drengene kæmpe for 3 point. Kampen i denne weekend mod SønderjyskE er just fløjtet af, og der må vi tage hjem med uafgjort, men vi ligger nummer 1, i hvert fald i nogle timer.

Nå men tilbage til livets op- og måske mest nedture, ikke fordi der skal fokus på dem, for som bekendt, det vi fokuserer på, får vi mere af. Jeg prøver at lære mine børn, at vi skal tale om det, vi skal ikke tærske langhalm på det, men det er vigtigt, at vi er ærlige overfor hinanden, at vi er der for hinanden og at vi sætter fokus på de rigtige ting, dem der giver os energi selvom det er en svær periode, vi nu går igennem, så er der lyspunkter, og der er mange kommende glædelige situationer, som skal dyrkes.

Livet er ikke altid, hvad den giver sig ud for, men hvis du er ærlig overfor dig selv og andre, stiller dig positiv og kritisk overfor, hvad folk fortæller dig, ser sagen fra begge sider og sidst men ikke mindst tager din mavefornemmelse med, så bliver det en fed fremtid, du går i møde. 💃💃

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Når følelserne får frit løb.

Lee Westwoods seje caddie. Hatten af for Helen Storey, der tog alle 4 runder + omspil i stiv arm

Thomas Bjørn, Ryder Cup kaptajn, Made in Denmark Silkeborg 2018

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Made in Denmark er ovre. Sikke en oplevelse. 😉 Jeg har været med før og kan derfor drage fordele og ulemper contra Himmerland. Der er meget, der taler for Silkeborg. Vi kan komme meget tæt på spillerne, der er hygge og stemning, på og omkring banen, da meget af spillet foregår i eller ved skov, da der er træer rundt på hele banen, der er gode parkeringsmuligheder, og der var lavet en fantastisk sti fra Jyllands ringen til golfbanen. Der var virkelig gjort noget for de 2000 skridt, det tog at komme fra bilen og på golfbanen og hjem igen. Skår i glæden var at søndag var det hele pillet ned og det var vel at bemærke inden præmieoverrækkelsen. 🤔 Det gav et lidt dårligt indtryk af at det egentlig skulle være ovre inden dagen var omme, det var synd og skam. For enden af stien, på vej til bilen, stod Jyske Bank klar med forfriskninger i form af is, vand og bolsjer. Der var mulighed for at støtte Kids Aid med antal tilbagelagte skridt i løbet af dagen, blot det overskred 10.000.

I Villige var der både mulighed for konkurrencer, udstyr kunne prøves, og der var alt lige fra rejser til tøj over biler og udstyr. Mad for enhver smag, dog ikke til enhver pris, jeg synes, det lå i den dyre ende, men sådan er det nok. Ulempen ved at det var samlet i en ”by”, var at hyggen var flyttet derud i forhold til at det blev på golfbanen samt at det lukkede alt for tidligt. Hvis du skulle nå at have noget med efter de sidste spillere havde puttet i på hul 18, ja så var det med at sætte det lange ben forrest. Der kunne arrangørerne godt have tænkt lidt mere salg og service ind i det store billede, da jeg tror, der var mange, der gemte den del til sidst, da det var nemmest. Personligt gad jeg ikke slæbe rundt på tøj, sko og andet.

Vi var overhovedet ikke inde i Silkeborg, både fordi vi havde bilen med men også fordi vi var for trætte, så den del har jeg ikke rigtigt nogle kommentarer til. Vi benyttede os heller ikke af de faciliteter i Himmerland, så det er vist same/samt.

En ting der skal fremhæves ved Himmerland er hul 18, der er plads til alle. Det er der bestemt ikke i Silkeborg, som på runde 4 viste sig fra sin allermest grumme side.  Vi havde set det komme, de andre dage var det praktisk talt umuligt at komme i nærheden af green på hul 18, da arrangørerne havde valgt at plastre hele green’en til med skybokse, så os der ikke lige havde valgt at bruge SÅ mange penge på VIP-billet, ja vi måtte finde et passende sted langt op ad fairway og håbe at der ikke kom mange. Torsdag, fredag og lørdag var der storskærm, der var stillet i en vinkel, så vi havde en lille chance for at se bare en smule fra green. Søndag var den vendt helt om, så vi overhovedet ikke havde mulighed for at se noget som helst, men godt dem i skyboksene kunne se både green, deltagere og storskærm.

Vi var mange, der var samlet om hul 18 i søndags. Det var jo ligesom det, de foregående 3 runder var gået ud på. At se vindere. Lige der. Vi prøvede at få en god plads og til sidst lykkedes det os. Vi kom til at sidde mellem hul 9 og 18, midt mellem træerne. Det var super fint, hvis det ikke havde været for nogle meget snæversynede frivillige. Allerførst vil jeg sige, at jeg tager hatten af for de frivillige, de gør et kæmpe stykke arbejde og vi havde i løbet af de første dage haft flere skønne, sjove og dejlige oplevelser med de meget glade frivillige. Jeg antager, at de formentlig selv har sagt ja til jobbet, som de jo godt vidste var ulønnet, deraf navnet ”frivillig”, men ikke desto mindre var der op til flere sætninger, der blev fyret i vores retning i forbindelse med at vi sad der, det var ”åbenbart” forbeholdt de frivillige, at sidde på banen. ”Nu har vi arbejdet i 5 dage i træk uden at få løn” og ”Hvis det ikke var for os, var der slet ikke noget Made in Denmark”, samt flere sætninger og mundhuggeri jeg desværre ikke kunne høre, men kunne se, der var flere, der ”snakkede” med specielt en.

Det gav en vildt dårlig stemning på en ellers rigtig hyggelig uge – man kan sige, er det den ene episode, der skal ødelægge det hele. Nej det er det ikke, men det var jo det, vi var kommet for. For at se vinderen, lige der ⛳.

Så jeg tænker, hvis man kan tage hul 18 og dens fantastiske lokation fra Himmerland med til Silkeborg, stemningen på banen efter ”lukketid” –  ja så vil vi de kommende mange år afholde et, i mine øjne, perfekt Made in Denmark, og hvor mange ønsker ikke det, da det jo er et kæmpe event at trække til landet.

Et stort tillykke til vinderen af Made in Denmark Matt Wallace

Og vores egen Thorbjørn Olesen for udtagelse til Ryder Cup Europa holdet.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Når mors drøm ikke stemmer overens med barnets ønske

Søndag d. 05.08.2018 var en dag vi alle have set frem til, på hver vores måde. Jeg har selv gået på efterskole samt arbejdet på en efterskole, så det har alle dage ligget “lidt” i kortene at børnene på et tidspunkt skulle på efterskole.

Vi havde forberedt os, så godt vi kunne. Vi havde snakket efterskoleliv, post, længsel og savn, alt var købt, vasket og pakket. Der var styr på tøj til 14 dage, cykel, cykelhjelm og pynt til værelset samt jeg havde lavet en lille kasse til hende, som hun måtte åbne, når jeg var taget hjem efter jeg havde afleveret hende.

Med mange sommerfugle 🕊 i maven drog vi afsted. Værelset blev vi vist op på, vi fik pakket ud, sat på plads og nu var det tid til en kop kaffe og noget frugt. Samling i salen med alle de forventningsfulde unge menneske, søskende, forældre ja sågar bedsteforældre var med og aflevere.

Klokken blev 18.00 og det var tid til at sige på gensyn. Hele vejen hjem (40 minutter) hylede jeg. Da jeg kom hjem og skulle fortælle mand og børn, hvordan det var gået, hylede jeg igen, men jeg var sikker på, at det blev et godt år. Det ville modne os alle og gøre os stærkere.

Vi havde en sidste uges ferie og mandag aften havde vi besluttet at tage en tur til Søndervig. 🌊🍦💦 Der midt på vejen kl. 22.15 ringede min store datter og var helt ude af den. Hun ville hjem. Vi fik snakket og aftalte, at jeg ville tage kontakt til hendes lærer, som ville komme og snakke med hende. Tirsdagen gik, og der kom ingen lærer. Onsdag morgen ringede hun igen, nu var den helt gal, hun var nærmest ikke til at komme i kontakt med, ja faktisk hysterisk – der tog min mand og jeg beslutningen. Vi tager ned og henter hende – NU!!!!
Det at det ikke var hjemve, for hvis det “bare” havde været det, så havde hun fået at vide, at hun måtte klappe hælene sammen og bide det i sig. For det kommer alle over med mindre det er vedvarende, men der er jo ingen der er døde, så savnet vil gå over. Det var en helt anden størrelse, noget dybere. Hun var ikke tilpas, hun var ikke i rette element, hun var ikke der, hvor hun skulle være, og når du ikke er det, kan du ikke få det optimale ud af livet, du kan ikke præstere det optimale. Man kan spørge sig selv, om det er vigtigt lige det ene år, det ved vi ikke, for vi ved ikke, hvor dybe spor dette år vil sætte, vi ved ikke, hvad det kunne have givet af positive og negative oplevelser og tanker. Det der var kendt for os, det agerede vi ud fra og derved kom vi til beslutningen at det allerede blev onsdag, hun skulle hentes hjem.

De næste timer var ikke sjove – vi følte, at vi skulle kæmpe for at få vores “lille” pige hjem igen. Der var ikke nogen forståelse fra hverken ledelse eller lærer, at vi i så tidligt et stadie tog vores pige ud af efterskolelivet igen, men hånden på hjertet, hvem kender ikke sine børn godt nok til at vide, at når de ringer med den der stemme, så ved du, at den er helt gal. Jeg vidste det, og det gjorde min mand også, som “kun” har været sammen med børnene de sidste 7 år.  De eneste ord, vi fik med fra kontorets side var: “Vi er ikke enig i jeres beslutning”

Den næste tid var meget speciel. Vi havde stadig ferie, folkeskolen var ikke startet endnu og der var en masse, der skulle tales igennem med det store post-efterskole barn, den lille pige og drengen der bare gerne ville krammes. På en måde var det en fed tid, der var nærvær, der var hygge og der var igen symbiose. Der blev sat ord på alle oplevelser, følelser og selvom det “kun” var 3 dage, hun havde været afsted, havde hun fået så meget ud af det. Der var mange ting, som hun undrede sig over, ting der var fede og ting som bare var mærkelige. Hun var 100% afklaret med hende ´s beslutning, for i sidste ende har hun selv taget beslutningen om, at efterskolelivet ikke var hende. Jeg spurgte hende på et tidspunkt, om hun skulle på efterskole i 10. klasse, dertil svarede hun; Mor jeg tror altså ikke, det er mig, det der efterskole.

Hvor er det bare vigtigt, at vi mærker efter, hvad der er vigtigt for os selv, så kan verden være verden, liv være liv og efterskole være efterskole. Hvad der giver mening her i livet om det er skole, uddannelse, arbejde eller fritidsinteresse, så skal der mærkes efter, og jo tidligere du kan tage en vigtig beslutning, om det er det rigtige for dig, jo mere vokser du med det, du har besluttet dig for.

Vi kender ikke facit, vi kender ikke dagen i morgen, men sikkert er det, at hvis vi ikke prøver, så finder vi aldrig løsningen på, om det er det rigtige, og hvad er det værste, der kan ske, hvis du springer ud, hvor du ikke kan bunde 🤔 🤔🤔🤔 – hvad du ikke dør af, gør dig stærkere 😘😘

Sikkert er det:

  • vi er ikke den eneste familie, der har været i denne eller lignende situationer.
  • når alt kommer til alt, kender vi hinanden ret godt
  • i pressede situationer er det kun det stærkeste bånd, der holder
  • at hvis vi tør følge vores hjerter, kommer vi langt

Med ønsket om en fantastisk dag
Mille Elena

Har du prøvet at bytte hus?

Det har jeg, eller det vil sige, at jeg har lejet vores ud i sommerferien.

Jeg har prøvet det før. 1. gang var under VM i ishockey her i maj, vi havde 2 forskellige hold boende. Først 4 unge mænd fra Norge og derefter en canadisk familie.

Jeg er flere gange blevet mødt af folk med en vis skepsis i forhold til om jeg godt turde, hvad hvis de har taget noget, hvad hvis der er noget, der er ødelagt. Ja hvad så – enten så erstatter vi det eller også er vi den erfaring rigere, siger jeg hver gang.

Helt nye var vi i dette her udlejnings-hejs. For det første var der ikke noget rengøringstillæg på, prisen var alt for lav og jeg havde glemt at vinge af i forhåndsgodkend, så tirsdag morgen vågnede vi til beskeden om, at der kom 4 unge mennesker fra torsdag til lørdag – canadierne vidste vi godt kom, det var kun en enkelt overnatning, så det var der styr på. Nu skulle vi bare lige have fundet et sted at sove de andre dage. Gode råd var dyre, for vi skulle aflevere børnene om fredagen, hjem og gøre klar til de næste om lørdagen og så videre for så at komme hjem igen om søndagen… Pyyhhaaaa.

Vi fandt det skønneste sommerhus i Søndervig, og da børnene skulle videre i sommerhus med farmor og farfar, var det en win-win. Vi hyggede os, gik ture ved vandet, spiste is og var sammen. Det var SÅ skønt.

Lørdag vendte vi hjemad og jeg skal da være ærlig at sige at sommerfuglene var store – for hvad nu hvis og hvis og hvis, men mine tanker blev gjort sådan til skamme. Vi kunne ikke se de havde været der og så dog, men der var så pænt der. Vaskemaskinen kørte med sengetøj og håndklæder, på bordet stod der 6 øl og der var skrevet den fineste hilsen i vores gæstebog.

Nu ligger vi her ved poolen i Italien alt mens en norsk familie bor i vores hus. Vi ved, de har det godt. Vi ved, de passer på vores ting. Vi kan med god ro i sindet holde ferie alt mens andre passer på vores hus.

En stor tak skal specielt lyde til vores fantastiske naboer og vores skønne vej, som holder øje for os, som hjælper når vi ikke selv kan og træder til, når der skal gøres noget. Uden dem var det blevet besværligt – ja det kunne faktisk næsten ikke lade sig gøre 💞💞💞

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena