Traditionen tro…

….dem er der mange af, d. 13.12 er det Lucia dag, og det var også denne aften, hvor vi har til den smukkeste årlige Julekoncert i Kongrescentret, når vi har været det, så er det jul. Vi sluttede, også i år af som vanen tro, med en irish coffee på en nærliggende cafe i Herning.

Juletræet med sin pynt

I min familie har vi mange traditioner, julepynt, adventskrans, 2 kalenderlys, weekend-pakker til flere end os selv og så bliver juletræet pyntet af nisserne d. 23. om aftnen, så når børnenes står op den 24. er træet pyntet, og der ligger en lille gave til dem under træet, men når man som jeg er skilt og ikke har børnene hver den 24. om morgenen, ja så er der traditioner, der må pilles ved. Så i år er juletræet blevet pyntet af min store pige og jeg d. 21., min lille dreng kommer hjem d. 24. og sætter stjernen på og min mellemste er med til at lægge pakker under træet, på den måde har alle børn været med til at hjælpe om træet og jeg må sige, det var da mega hyggeligt og det er bestemt ikke sidste gang vi gør det.

Jeg elsker julen og alt dens kærlighed,  hengivenhed, hygge og stearinlys.

Jeg elsker at give gaver, jeg elsker at glæde folk og jeg elsker at jeg kan gøre en forskel og se andre blive glade. I år ingen undtagelse.

2017 har været et spændende, hårdt, sørgeligt men bestemt også givende, lærerigt og meget interessant år og da jeg har været i alle kroge af min krop og sind har det givet tid til reflektion over hvordan jeg kan hjælpe andre.

JOJO’s JULEHJÆLP

Hver morgen når jeg kører i bil på arbejde, lytter jeg til Radio Nova, der hørte jeg, at ved at donere penge til Jo Jo julehjælp som samarbejder med Røde Kors kan jeg hjælpe familier og mennesker, der ikke har så meget, som jeg har, det synes jeg er mega fedt, for hvem har ikke prøvet at stå i en situation, hvor det er dig der har brug for hjælp, det kan være på det personlige, økonomiske eller et helt tredie problem du har brug for hjælp til at løse, og hjælpen kommer som regel. Det er bestemt i en god sags tjeneste og værd at overveje om du måske kan undvære lidt. Du kan sende beskeden “julehjælp” til 1240, så donerer du 100 kroner, det koster almindelig takst. Du kan stadig nå det, da de nu begynder at samle ind til næste år. Læs meget mere her

STOP SPILD LOKALT

Er en organisation af frivillige som kæmper en brav kamp for at stoppe overforbruget af mad. Vores lokale gruppe i Herning er også med (klik her for at komme til gruppen), vi deler mad, der løber på dato, hvis vi har købt for meget eller hvis der er blevet bagt for meget, ja så kan dem der melder sig først komme og hente det. Her i denne søde juletid er Stop spild lokalt ingen undtagelse og vi her i Herning er med på ideen. Vi er gået sammen med Huset No7 og i morgen d. 23.12. fra kl. 20.00 deler vi overskudsmad ud fra forskellige forretninger i Herning og Ikast. Jeg er mega stolt over at være med i dette fede projekt, og jeg glæder mig til at tilbringe timer sammen med nogle yderst og meget arrangerede mennesker. Det bliver spændende at se hvor meget mad vi får samlet ind og hvor mange der kommer, men sikkert er det, det her er noget jeg brænder for, så for mig personligt bliver det godt.

Ja der er nok at tage fat på og rive i, og for mig handler det om at alle får en god jul, hvis vi kan undvære lidt, er der sikkert nogle, der kan bruge lidt, det koster ikke noget at være venlig.

Jeg har ikke altid haft en fantastisk jul, og den historie får i en kold januar aften, hvor der er alligevel ikke er noget at lave eller se i tv.

Med ønske om en fantastisk dag

Mille Elena

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *