Turen down under

De sidste 14 dage har ikke været de sjoveste og siden mandag har været et rent helvede, men da vi stod op torsdag d. 31.01. kl. 6.00 for at komme med toget kl. 07.58 var børnenes visum til Australien tikket ind kl. 03.00 samme nat. Nogle vil sige, vi nåede det, andre ville ryste på hovedet. Vi valgte at åndede lettede op, jeg græd – igen – det har gjort meget den sidste uge, noget af glæde andet af frustration.

Vi stod op, pakkede det sidste og blev hentet af en god ven vi har, af sted til stationen af to omgange. Et hurtigt skifte i Fredericia og wupti så var vi i Kastrup. En ventetid på lidt under en time, hvor vi kunne nå en pizza og en snak om hvordan den sidste uge havde været, at vi glædede os og det var underligt at det allerede var nu. Ud til gaten, hvor vi var de første der skulle boardes og off to Dubai. Lidt over 6 timers flyvning med Emirates og deres fantastiske service med tæppe, pude, høre telefon, tv skærm med 1000 film til hvert sæde, lækkert mad og gaver til børnene. Det var virkelig en oplevelse for danskerne, der var kommet langt ud over den jyske grænse. Vi landede sikkert i Dubai, gennem paskontrollen og videre til Gate B23. Vi havde ca. 30 min., hvor vi kunne kigge butikker og købe lidt drikkevarer.

Boarding igen og nu ventede den lange flyvetur på 12 timer, heldigvis med den samme høje service og lækre mad som på første fly. Jeg havde sagt til børnene, at vi skulle prøve at sove omkring 6-7 timer, for det var vigtigt, vi ikke vendte for meget om på nat og dag – jeg var så den eneste der sov 10 ud af de 12 timer, kun lige vågen når der var mad 😂🤣😜

ENDELIG – australsk grund under fødderne. Vi har set Airport, så vi kan alle skræk historierne, så da Emma besvimede i paskontrollen og de troede, hun var syg, ja der måtte den store pige lige tage over, og jeg måtte have fuld fokus på Emma. Vi sad lidt, fik noget vand, snakkede og farven vendte tilbage i hovedet på hende. De andre tog bagagen, Emma skulle konsulteres af lufthavnslægen. Nu var der kun deklarationen og bagagetjek tilbage, vi gik lige igennem og inden jeg havde fået set mig om, åbnede dørene og der stod vores australske familie og vinkede.

De to små fik et værelse sammen, teenageren fik eget værelse og vi fik sengen med dobbeltdynen, det er bare en af mange nye ting, vi skal prøve den næste lange tid. 😉😉😂😂

Hvor er det fedt endelig at være på deres hjemmebane, at skal se deres land og følge deres hverdag.

Med ønsket om en fantastisk dag

Mille Elena

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *